HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
3 8 6 Victor Krohn Uagtet Slottet jo aldrig blev til Virkelighed, figurerer det dog endnu paa Resens Tegninger fra 1674 og 1677. Paa den første af disse er de fire Hjørnepavilloner for højet med to Etager til Taarne, der er forsynede med Re- naissancespir. Foruden disse fire Taarne er der imidler tid endnu et ganske lignende femte, der danner Afslut ningen paa en fra Slottets vestlige Side udløbende Fløj, der synligt strækker sig ind i Bastionen; denne maatte i saa Fald have været hul ligesom Kastellets fire andre Bastioner, hvad den dog næppe nogensinde har været. Det hele er ret fantastisk, hvad der i øvrigt ogsaa gælder om Kastellets øvrige Bygninger paa den samme Tegning. Den anden Tegning fra 1677 falder mere i Traad med Ruses Plan, kun at Møllen her er blevet til et rundt Taarn med et lavt Spir. I øvrigt høres der først i 1728 Tale om en Mølle paa Kongens Bastion; denne Mølles Beliggen hed var et godt Stykke længere i nordøstlig Retning fol den nuværende Mølle. Indlægger man det projekterede Slot i et moderne Grundrids af Kastellet, vil det vise sig, at Slottets vestlig ste Façade vilde have gaaet paa langs gennem den smalle Gang, der nu omtrent i Nord— Syd fører gennem det i 1725 opførte Arresthus. Da den Del af Slottet, der fra denne Linie skulde have gaaet ind i Bastionen, er angivet til en Højde af 10 Al. og skulde have en Overdækning af et fra 2 til 7 Al. varierende tykt Jordlag, taler Sandsyn ligheden for, at Voldfoden for Kongens Bastions Ved kommende oprindelig er gaaet et endog ret betydeligt Stykke længere ind i Kastellet end nu.
Made with FlippingBook