HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 8 0 Victor Krohn Maa man saaledes formentlig ganske gaa bort fra, at Christian IV har tænkt paa noget Slot, bliver Forholdet et helt andet under hans Efterfølger, Frederik III; thi næppe var Enevælden blevet gennemført, før der var Tale om at udvide Skt. Annæ Skanse til den stærke Fæstning, som under Navnet Kastellet Frederikshavn nogle Aar senere rejste sig med General H. Ruse som Bygmester. Og da er det først, at Tanken opstaar om inden for dette Kastels solide Volde at opføre et Slot, til hvilket Konge­ familien kunde trække sig tilbage i Tilfælde af Angreb fra saavel ydre som indre Fjender, og i en den 20. April 1664 med Ruse oprettet Kontrakt blev der bevilget et Be­ løb af 11000 Rdl. til Grundlæggelse af »Kongens Hus«3). Paa Grund af Gejstlighedens og Borgerskabets store Uvilje mod Kastellet i dets Helhed og specielt mod det paatænkte Slot blev dette sidste dog opgivet, uden at Tids­ punktet herfor med Sikkerhed lader sig fastslaa. I Bille­ der og Tegninger fra hine Tider var man ikke saa nøje­ regnende i Retning af at skelne mellem, hvad der var Virkelighed, og hvad der kun var projekteret, og paa Grundridset af den af Ruse saa sent som i December 1666 udførte Original.tegning over Kastellet4), ses derfor Slot­ tet som en firfløjet Bygning, der omslutter en firkantet Gaard. Beliggenheden var umiddelbart op til Kongens Bastion, og Slottet strakte sig saa langt frem paa Parade­ pladsen (Kirkepladsen), at Facaden, der vendte mod Øst, laa i Linie med de østlige Facader af de endnu eksiste­ rende Magasinbygninger, medens der mellem Slottets Sidefløje og de tilsvarende Fløje af Magasinbygningerne kun fremkom to 14— 15 Al. brede Passager, hvis vestlige Ender tildels optoges hver af sin Rampe, der førte op til Bastionen; af disse Ramper er nu kun den søndre tilbage. 3) Milit. Rept. II. 5. .381. 4) Kgl. Bibi. GI. kgl. Saml., Fol. 717.

Made with