HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 2 3 Hvad ovenfor er udviklet, gælder ligesaavel katolsk som protestantisk Kristendom; i begge Konfessioner er et positivt Forhold til Kunsten principielt naturligt og nød­ vendigt. Hvorledes skulde det være noget væsentlig ka­ rakteristisk for den evangelisk-protestantiske Kultus at forsmaa det æstetiske, digteriske og kunstneriske E le­ ment? Hvorfor skulde Kirken som protestantisk forka­ ste Brugen af Kunsten i dens forskellige Former, altsaa »af de Midler, hvorved Aanden stærkt og klart taler til Aanden?«. Hvorfor skulde Kirken som evangelisk stille Sandheden i Modsætning til Skønheden? I Betragtning a f saavel Evangeliets alt omfattende Sigte paa Menne­ sket som af dets talrige Tilknytningspunkter for Kun­ sten maa man tværtimod spørge, om Evangeliet ikke snarere »lyser Fred over alle de Tegn og Skikkelser, i hvilke Sandheden træder synlig og indtagende frem for Mennesket?« (1836).26) Principielt set burde Reformatio­ nen selvfølgelig ogsaa have ført til en Genfødelse af den k irkelige Kunst (1844).*7) Men H istorien artede sig nu ganske anderledes. De saakaldte »Billedstorme« er vel forklarlige og paa sine Steder endog undskyldelige, men medførte dog uerstattelige Tab; i den Henseende er det i højeste Grad beklageligt, at Reformationen i den nyere Tids Historie betegner »Ødelæggelsens Tidspunkt for Konstens Mindesmærker« (1836).28) Det er historisk set forstaaeligt, at den protestantiske Gudstjeneste paa Grund af de religiøse Forhold kom til at lægge overdre­ ven Vægt paa det belærende Moment og saaledes énsidigt tilfredsstille Tankens og ikke hele det m enneskelige Væ­ sens aandelige Fornødenheder. Prædikenen fortrængte alle de andre Kultusformer som Symbolik, hellig Tone- og Billedkunst; ogsaa andre, økonom iske, Faktorer sp il­ 26) s. F.: Populaire Foredrag over Reformationen. Kbh. 1836, 172. 27) Udvikling 476. 28) Populaire Foredrag 25—26.