HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 5 8 Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938 stedes til Ansigt med Thorvaldsens Kunst. Der er en sjælden skøn Mandighed over hans Mandsskikkelser og en særegen, bly Ynde over hans Kvindeskikkelser. Det er, som 0111 Nordens lyse og friske Vaar har bestraalet An- tiken og givet Værkerne en særegen plastisk Form. I den kongelige Ballets Frem førelse af Thorvaldsen- balletten i Aften i det kongelige Teater fornemmede vi Skønheden i Thorvaldsens Kunst. Natur og Ynde i sublim Forening. Vi skylder det kongelige Teater en varm Tak for den Indførelse i Thorvaldsens Kunst, som Balletten gav os i Aften. Thorvaldsens Aand rakte vidt og var universal i sin Opfattelse. Karakteristisk for hans Universalitet er den Kendsgerning, at han, Protestanten, Ikke-Italieneren, af den katolske Kirke fik betroet den store Opgave at skabe et Monument over Pave Pius VII i selve Peters- kirken. Og i Københavns Domkirke kan vi daglig glæde os over det Bidrag til ren Andagt, som Thorvaldsens Kunstværker skaber i dette skønne Rum. Vi hylder i Dag Mindet 0111 Danmarks største B illed­ hugger. Vi hylder Thorvaldsen ikke alene for hans Kunstnersinds Indsats i dansk Kultur og i den euro­ pæiske Kultur, men Københavns Kommune ønsker til­ lige at fejre ham som Byens gode Søn. Han drog ud i det fremmede, vandt Ry og Rigdom, men bevarede i sit In­ dre Samhørighed med sin Fødeby, med sit Fædreland. Hans Tanker var ikke Mammondyrkerens, der udnyt­ ter sit Pund i egen Interesse og til egen Fordel, men hans højeste Ønske var, at det mest mulige af det, han havde skabt ved sin enestaaende produktive Evne, sku l­ de bevares og sam les i hans Fødeby som hele Byens Eje. Den fattige Haandværkersøn havde i sig Sjælens Adel og en Alménsans, som Nutiden maaske ofte sav­ ner. Det var derfor kun naturligt, at Byen København sagde Thorvaldsen Tak, da han vendte hjem til Dan-