HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 2 2 Niels Gärtig Restaurator, det kræver ogsaa Forstaaelse af Stil og Kendskab til Bogbindets Historie gennem Tiderne. En ukyndig kan paa dette Omraade volde stor Skade. Man skal efter min Mening aldrig være for ivrig i Re­ staureringen, hvor det gælder kostbare Inkunabler og Museumsbind. Helst skal man undgaa en fuldstændig Ombinding, hvis det da er muligt, og kan man ikke und­ gaa dette, bør man være meget varsom med ikke at ud­ slette noget af det oprindelige ved Bindet. Alt det gamle maa bevares, Heftningen maa foretages paa gammeldags Maade med ægte, ophøjede Bind, og de gam le Kapitel- baand maa atter sys paa. De gamle Bindsider og Ryg­ gen udbedres forsigtigt med Skind af samme Farve. Det er vigtigt, at de gamle Beslag og Spænder kommer paa igen, idet de kan fortælle en hel Del om Bindets Her­ komst. Der maa ikke anvendes Pudsecreme til Rensning af gamle Spænder og Beslag, kun Snavs og Støv skal fjernes. Dog vil jeg bemærke, at man ikke kan behandle alle gamle Arkivalier og Bøger som Museumsbind, idet der nødvendigvis maa tages Hensyn baade til de Pengem id ­ ler og den Tid, der er til Raadighed. L igeledes er der stor Forskel paa, om en Bog blot skal lægges i en Mon­ tre eller virkelig bruges. Arkivalier og Bogbind, som daglig skal bruges af Publikum eller af Adm inistratio­ nen, kræver en langt stærkere Indbinding og Restaure­ ring end det Bind, som blot kan lægges i en Museums­ montre. At disse Brugsbind derved kan m iste noget af Patina­ en, er der desværre intet at gøre ved. Man er inden for Arkiver og Biblioteker nødsaget til at foretage et Skøn her. Særligt værdifulde Bind bliver selvfølgelig restau­ reret meget omhyggeligt og ombundet i den samme Stil og Karakter, som Bindet fandtes i før Udbedringen. Rigsarkivet og Landsarkiverne samt Københavns