HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

16 Skat Arildsen dansk Kunst har tillige sikret ham en hæderfuld Plads i Thorvaldsen-Kunstens Historie. Kunstsans var en Fam iliearv i den Clausenske, som det er den Dag idag i den Glausen-Frimodtske Slægt. I den Henseende slægtede Teologen og Politikeren Henrik Nicolai Clausen (1793— 1877) ikke blot sin Morfader, den lollandske Landsbypræst, Provst Niels Schiern paa, men ogsaa sin Farfader, den slesvigske Landsbypræst Claus Henrik Clausen. Størst Betydning for ham ogsaa paa dette Punkt fik dog hans Fader, Stiftsprovst over Sjæl­ lands, nu Københavns Stift, Henrik Georg Clausen, der ejede »en levende Følelse for det Skjønne i Udtryk og Tone«.5) Sansen for B illedkunsten i dens forskellige For­ mer fik Henrik N icolai skærpet under sin Opvækst væ­ sentligst under Faderens Vejledning, dels ved Hjemmets Samling af Malerier og Kobberstik, dels ved daglig Ud­ sigt til og stadig Færden i Faderens Kirke, den daværen­ de Vor Frue, som blev ødelagt under Englændernes Bom ­ bardement paa Hovedstaden 1807, endelig ogsaa ved Be­ søg paa Den kgl. Malerisamling og to private Samlinger, Konsul Hans W ests og den Moltkeske.6) Som ung Dr. phil. fra 1817 gjorde han fra Sommer 1818 til December 1820 en længere Udenlandsrejse, som blev et »Hovedpunkt i hans aandelige Frigørelses- og Udviklingshistorie«, fø l­ gelig ogsaa for Udviklingen af hans Kunstforstaaelse, der blev fremmet under Ophold i Berlin, Dresden og W ien, Rom og Paris.7) Kort efter H jemkomsten blev H. N. Clausen udnævnt til Lektor i det teologiske Fakultet ved Københavns Un i­ versitet (1821), Aaret efter til ekstraordinær og 1830 til 5) Skat Arildsen: H. N. Clausen og Kunsten i København, Hist. Medd. om Kbh. 3. Rk. I Kbh. 1935 (cit.: H. N. Cl. og Kunsten), 450— 51, 454. 0) ib. 452—54. 7) ib. 454.