HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

12 J. Gudmundsen-Holmgreen tilbøjelige til, i Iver efter at finde tilbage til — eller frem til — de virkelige sculpturelle Værdier, da at overvur­ dere det genfundne — eller nyfundne — Land. Vor umaadelige Respekt for Materialets Betydning og vor Angst for at fortsætte Skønhedsdyrkelse af det m en ­ neskelige uden reel Rod i og Sammenhæng med Sten el­ ler Træ har maaske ført til, at man lettere nu om Dage tilgiver manglende Respekt overfor Naturens Organis­ me og Form end før i Tiden. Jeg tror nok, at Materiale- forsyndelser er noget nær det værste, en B illedhugger i Øjeblikket kan gøre sig Skyld i. Men denne Sammensmeltning af Natur og Stof er et saa afgørende centralt Problem for en Billedhugger, at hele hans Virksomhed trues, om han ikke er vaagen her­ overfor. Jeg mener, Thorvaldsen i høj Grad er et Tidsfænomen. Hans mægtige Energi og Arbejdskraft og hans Kæmpe­ talent og hans Evne til at falde ind under de givne For­ hold og dog fæstne sin Personlighed gir ham Geniets Adelsmærke. Dette i Forbindelse med hele hans Tids Struktur og saa endelig den Skæbnens Medbør, han havde trods tun ­ ge Tider for ham i hans Ungdom, førte ham følgerigtigt til Verdensberømmelsen. Jeg tror ikke, han nu kunde vinde samme Anerken­ delse, om hans Arbejder sendtes ud i den store Verden. Men vi kunde herhjemme gøre vort til, at han i hvert Fald fik fair play. Jeg tænker paa Frem førelsen af hans Arbejder i hans dejlige Museumsbygning. Som den Nationens store Søn han er, bør vi ære hans Minde hæderligt og ærligt og ikke ved at fylde hans Mu­ seum op med haandværksgjorte Kopier, ja, heller ikke med Kopier gjorte af Kunstnere.