HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 5 6 J. W ith-Jensen tedes allerede 1628 af en vældig Storm, som ogsaa andre Steder i Landet anrettede megen Skade. Ved Bygningens Fald dræbtes mange Heste og meget Kvæg. I 1630 op ­ førtes samme Sted en anselig grundmuret Hovedbyg­ ning i ikke mindre end 3 Stokværk og med tilhørende Udbygninger. Ladegaardens Landbrug var stillet under Slotsfogedens Tilsyn, og Bønderne i Københavns Len drev Jorden. Paa Gaarden var indrettet et moderne Mejeri, hvis Produkter dels leveredes til Slottet, dels blev solgt paa Torvet. Efter sin Sædvane beskæftigede Kongen sig interesseret med Driftens Detailler, men det voldte Vanskelighed at opnaa et tilfredsstillende øko­ nom isk Udbytte af Gaarden. Bl. a. var det uheldigt, at denne laa i en Udkant af de vidtstrakte Marker, hvis fjerneste Hjørne, Aalekistehuset, laa henimod 4 km borte. Efterhaanden blev Vanskelighederne saa store, at Kongen i 1645 bortforpagtede Ejendommen til Peder Kristensen (Svenske). Denne, der var Svigerfader til den kendte Hans Rostgaard, var Jyde og havde sit Tilnavn fra sin Deltagelse i Kalmarkrigen. Han havde Gaarden til 1651, da dens Marker af Frederik III blev overdraget til 20 hollandske Bønder fra Amager, der dengang var ved at blive overbefolket af de i sin Tid indkaldte H ol­ lændere. Bønderne fik Lov til at benytte Ladegaardens store Huse, indtil Kongen selv fik Brug for disse, samt til at nedbryde de mindre Bygninger og anvende Mate­ rialerne. Kongen forbeholdt sig Retten til Søerne og Dammene. Vedrørende disse sidste kan op lyses, at der i 1660 fandtes 3 Fiskeparker (Fiskedamme) paa Lade- gaardspladsen, altsaa inden for Volden. Af den ene Dam fandtes endnu op til vore Dage en Rest, nem lig en lille Sø, der laa i Ladegaardsinspektør Øst’s smukke Have, og som kunde ses fra Jernbanen. Ingen af Dammene laa paa Radiohusets Grund.

Made with