HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 5 0 Skat Arildsen og forøgede Eksamenskravene: der krævedes nu Kendskab til Filosofiens Historie og til begge Teologers dogmatiske Systemer. Det blev kortsagt den allersværeste Tid at tage teologisk Embedseksamen i, hvor saa forskellige teologiske Retninger stod overfor hinanden og med Iver fastholdtes af deres Talsmænd.'1) Den hegelske Jargon trængte ogsaa ind i de teologiske Skriveøvelser, hvorfor Martensens teo­ logiske Modsætning, H. N. Clausen modigt og myndigt opponerede mod »Sprogbarbariet«.'3) Ja, selv en ung teo­ logisk Kandidat og ivrig Hegelianer holdt i Københavns Domkirke sin første Prædiken, hvis Indhold var udvalgte Paragrafer af Martensens spekulative Dogmatik.76) En Kreds af »hengivne Tilhørere« gav Udtryk for deres Taknemlighed overfor den unge fremragende Universitets­ lærer, idet de 1841 lod ham male af den kendte Portræt- og Genremaler, David Monies (1812— 94). Maleriet, endnu i Slægtens Eje, litograferedes de følgende Aartier flere Gange. Staten gav Udtryk for sin Anerkendelse af hans Virksom­ hed i Form af hans Udnævnelse til ekstraordinær Professor i December 1840; 10 Aar efter blev han ordinær Professor. Som saadan forelæste han over de samme Emner som i sin Lektortid, dog tillige Efteraar 53 og Foraar 54 første og eneste Gang over praktisk Teologi, Udtryk for Professorens netop som Hofprædikant udvidede Interesse- og Erfarings­ kreds og Varsel om hans nære Fremtidsgerning som Biskop. I April 1854 blev Martensen Mynsters Efterfølger paa Sjællands Bispestol.77) Hegelicmismens Herredømme blev kun kortvarigt, idet den p. d. e. S. trængtes tilbage af æstetiske og især politi­ ske og nationale Interesser, p. d. a. S. af videnskabelig Op­ position fra forskellig Side, skarpest fra Søren Kierkegaard. 74) Hjort: anf. V., smst. ■— Lektionskatalog.

73) Clausen: anf. V., 213. 7G) Nielsen: anf. V., 45. 77) H. L. M. I, 162 (Note 16), 155, 158.