HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 4 8 Skat Arildsen Gucle og Provst Fr. Vilh. Andersen; Digterpræsterne, Reli­ gionshistorikeren Johs. Fibiger og Grundtvigianeren J . C. Hostrup; Vækkelsesprædikanterne og Indre-Missions Or­ ganisatorerne, N. G. Biædel og Vilh. Beck. Diet er et lille, men typisk Udvalg af Martensens Tilhørere og et talende Vidnesbyrd om, hvor forskellige Individualiteter han kunde paavirke, hvor forskellige kirkelige Typer han kunde præ­ ge. Derigennem satte han sit Præg paa den danske Kirke, i København som i Provinsen, i By og paa Land.69) Martensens Forelæsninger førte ikke blot til intellektuel Opvækkelse, men ogsaa til religiøs Opbyggelse. Hans per­ sonlige kristelige Opfattelse, varmt og aabent udtalt fra Ka­ tedret, blev Studenterne en indirekte Opfordring til Kirke­ gang. Et Faatal hørte Vartovpræsten N. F. S. Grundtvig, det store Flertal Hofprædikanterne, Biskop ./. P. Mynster, Svogeren Balthasar Munter (den Yngre), residerende Ka­ pellan ved Holmens Kirke, senere Holmens Provst, og Svigersønnen J . H. V. Puulli, Hof- og Slotspræst ved Chri­ stiansborg Slotskirke. Studenternes Modepræst blev dog den spekulative Teolog, Stiftsprovst E. C. Tryde, der sam­ lede dem om Vor Frues Prædikestol og Alterbord. Efter at Mortensen i Maj 1845 var blevet Hofprædikant, hørte de selvfølgelig ogsaa ham prædike i Christiansborg Slotskirke. Han synes dog ganske anderledes at have været i sit Es paa Katedret fremfor paa Prædikestolen.'“) Martensens Katedervirke havde dog ogsaa sine Skygge­ sider. For mange blev Filosofien Modesag, der dels udar­ tede i en filosofisk Tungetalen, et forfængeligt, trættende og uudholdeligt Frasemageri; dels resulterede i et udpræget 89) Andersen: En Afsked, 2. — Martensen: Levnet III, 1883, 137. — H. L. M. I, 162. 70) Lunddahl: anf. Art., 321, 328—29, 330. — Hostrup: anf. V., 84. — Nielsen: anf. V., 50—51. — Martensen: Levnet II, 82 flg. — Bar- tholdy Møller: anf. Art., 98. — jfr. Fibiger: anf. V., 96. — Bondo: anf. V., 28.