HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 4 4 Skat ArHdsen theol. Rasmus Nielsen (1809— 84), der som sjældent velta­ lende, gnistrende vittig og stærkt beundret Filosofiprofes- sor siden 1841 indførte Hegels Metode i dansk Universitets- filosofi. Han begyndte som Martensens nære Medarbejder, men blev siden 40’ernes Slutning hans skarpe Modstander.57) Med de 3 spekulative Tænkeres Universitetsansættelse i det teologiske, juridiske og filosofiske Fakultet indledtes den filosofiske Periode ved Københavns Universitet/’8) En Med­ arbejder fik de udenfor Universitetet i den af Samtiden højtskattede Prædikant og Sjælesørger, Eggert Christopher Tryde (1781— 1860), der som Stiftsprovst ved Vor Frue 1838 — 57 samlede en talrig Tilhørerskare, især af Studenter, om sin af spekulativ Tænkning prægede Forkyndelse.59) Den hegelske Spekulation mødte vel afgjort Opposition baade paa Universitetet ( H. N. Clausen, F. C. Sibbern, H. C. Ørsted) og udenfor Højskolen (Biskop J. P. Mynster, Vartovpræsten N. F. S. Grundtvig, Brødrene P. Chr. og Søren Kierkegaard, Nyrationalisten Magnus Eiriksson), men vakte utvivlsomt derigennem en frugtbar Aandernes Kamp. Nu Virkningerne af Martensens Forelæsninger! De blev snart og synligt en Sejr for det første for ham selv. Sit første Ry i viele Kredse vandt han som Forelæser, ikke som Forfatter. Hans første Lærebog, »Grundrids til Moral­ filosofiens System« (1841), krævede nødvendigvis, hvad ogsaa Bogtitlen antyder, mundtlige Tilføjelser; hans anden Lærebog, »Den christelige Dogmatik« (1849), kom paa et Tidspunkt, da han forlængst havde vundet et Navn. Han vilde aldrig gennem det skrevne Ord saa hurtigt have vun­ Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs Historie. Kbh. 1937, 86 flg. — H. Martensen: Leilighedstaler. Kbh. 1884, 411— 18 (NB. 413— 14, 417). 57) II. L. M. I, 163, 119. 58) jfr. Nielsen: anf. V., 35. °9) Bj. Kornerup: Vor Frue Kirkes og Menigheds Historie. Kbh. 1929—30, 348 flg.