HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 4 2 Skat Arildsen Forelæsningsrækker over den nyere og nyeste Tids Filo­ sofi udfyldte han et stærkt følt Savn i begge Fakulteter. Med sin spekulative Teologi supplerede han Fakultetsteo- logien, væsentlig repræsenteret af H. N. Clausens Teologi, der var i Udvikling mod positiv Kristendom bort fra et af fordansket Følelsesteologi og fortyndet Rationalisme præget Standpunkt. De 2 blev i en længere Aarrække Fakultetets betydeligste Lærerkræfter, som fagligt og pædagogisk sup­ plerede hinanden fortræffeligt til Gavn for de vordende Præsters Uddannelse — Clausens Navn bør ikke forglem­ mes for Martensens Berømmelse.“4) I sin Kamp for den spekulative Tænknings Sejr nød Mar­ tensen vel tildels Frugterne af J. L. Heibergs aarelange He- gel-Propaganda, men fandt næppe Bistand hos sin Ung­ doms betydeligste Lærer, F. C. Sibbern. Skønt denne fort­ sat 1838— 45 docerede sin Kristendomsfilosofi — den spe­ kulative Teologi, der blev Martensens første aandelige For­ udsætning som Teolog — , saa blev netop Sibberns person­ lige Antipati og videnskabelige Opposition mod Hegel Ho­ vedgrunden til, at han blev distanceret i det spekulative Opløb,55) hvor Mårtens,en var førende, men snart fik 2 Konkurrenter, som trængte ham haardt, men aldrig slog ham ud. Den første var hans Klassekammerat og Ven fra Metropolitanskolen, lic. jur. Fr. Chr. Bornemann (1810 — 61), der lige fra sin Ansættelse 1839 som juridisk Uni­ versitetslærer nød velfortjent Ry som Docent, hvis Maal var at indføre spekulativ Metode i dansk Jura. For denne bane­ brydende Indsats rejste Martensen i sin Gravtale sin Ung­ domsven det første Æresminde ved hans Jordefærd fra Kø­ benhavns Domkirke d. 14. Okt. 1861.r>6) Den anden var lic. 54) Martensen: Levnet II, 3—4. — H. L. M. I, 139, 114. — Niel­ sen: anf. V., 46, 48. — H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie. Kbh. 1877, 214. 55) Lektionskatalog. — H. L. M. I, 41 flg., 113. 5S) H. L. M. I, 163. — Frantz Dahis Art., F. C. Bornemann, Dsk. biograf. Leks., Ny Udg. III, Kbh. 1934, 493—97. — jvf. Frantz Dahl: