HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. L. Martensens første Forelæsningsrække 2 3 7 Her holdt Martensen ganske sikkert filosofiske Rusforelæs­ ninger paa Nr. 6 og teologiske Lektioner paa Nr. 10, altsaa i Universitetets største Auditorier, Hjørneauditorierne ved hver sin Ende af den lange Gang paa 1. Sal ud mod Frue Plads. Det er i Sommeren 1838. Der er et ualmindeligt Røre blandt Russerne, der følger den nyudnævnte Lektor Mar­ tensens moralfilosofiske Lektioner, og blandt de teologiske Studerende, som hører ham forelæse over spekulativ Dog­ matik. — Det er mod Forelæsningstid. Ud ad Gadedøren paa Graabrødretorv 6 kommer en yngre Mand, lille og spin­ kel, spidsnæset, med funklende Øjne, og det sorte Haar stik­ kende frem under Hatten. Holdning og Udseende røber den Lærde. Med den ene Haand vanemæssigt paa Ryggen og den anden om Spadserestokken bevæger han sig lidt stift og afmaalt, lidt kunstlet værdigt hen mod Universite­ tet. Nu nærmer han sig Frue Plads, der uden Stenborner og Jernlænker, uden grønne Træer og Bronzebuster paa høje Sokler ligger omrammet af den røde Bispegaard og de graa Bygninger, Metropolitanskolen, Vor Frue og Universitetet. Studenter haster til Forelæsning. Porten ved Universitetets Østgavl staar aaben til Gaarden mod Fiolstræde. Der staar allerede flere Unge i smaa Klynger, ivrigt gestikulerende og diskuterende, kækt jonglerende med de hegelske Stikord — Martensens sidste Forelæsning drøftes. Paa Slaget hel aab- nes Hoveddøren paa Universitetet. Studenter strømmer ind, haster op ad Trappen, henad Gangen til Auditoriet, hvor Tilhørerne flokkes om Katedret og kæmper om Pladsen. Her er overfyldt af unge og ældre Studenter og Ikke-Studenter, af Kandidater og Embedsmænd, de yngste og mindste Stu­ denter presses ind mod Væggen eller kryber op i de højt­ siddende, lange og brede Vindueskarme. De Sidstankomne maa nøjes med at staa ude i den lange, brede Gang. Det er næsten forbundet med lige saa stor Livsfare at høre Mar-