HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. L. Martensens første Forelæsningsrække 2 3 3 stem « (Maj 1841), der blev trykt i 3 Oplag og oversat til Svensk og Tysk, Hollandsk og Ungarsk.28) Martensens længste og vægtigste Virke faldt dog i det teologiske Fakultet 1838—54. Af det teologiske Studiums 5 Hovedfag med tilhørende Bifag — Ny Testament, Dogma­ tik (Troslære) og Etik (Sædelære), Gammel Testament og Kirkehistorie — har han forelæst over de 3 første Fag. Han holdt saaledes med Aars Mellemrum regelmæssig tilbage­ vendende Forelæsningsrækker bl. a. over Tros- og Sæde­ lære, over den nyere Filosofis Historie fra Kant til Hegel og dens Forhold til Teologien. Lejlighedsvis forelæste han over nytestamentlige Skrifter.29) Berømtest af disse Lektio­ ner er Galaterbrevsforelæsningen, som han holdt i Somme­ ren 1839 vel at mærke paa Dansk — Latin var nemlig end­ nu dengang Forelæsningssprog for Lektionerne over Gam­ mel og Ny Testament, Dansk for de øvrige Fag. Den nævnte Forelæsning var et blandt flere Vidnesbyrd om Moders- maallets voksende Udbredelse paa Universitetet i Aarene omkring 1840.30) Indholdet af Martensens Forelæsninger kender vi kun højst ufuldstændigt, da der kun findes Brudstykker af hans egne Forelæsningskoncepter til de forskellige Lektioner.31) Disse har som hans Kollegers væsentlig været Diktatfore- 28) H. L. M. I, 156, 188, (204). — Mindre Skrifter og Taler af Bi­ skop Martensen. Udg. af Julius Martensen, Kbh. 1885, 5. 2fl) H. L. M. I, 156—58, (107). 30) smst., 161. — Ved Universitetsforelæsninger begyndte Dansk allerede i Løbet af det 18. Aarhundredes sidste Halvdel i stigende Grad at trænge sig frem ved Siden af Latinen, hvis Eneherredømme lidt efter lidt blev brudt, til dels ved Universitetspatronen, Hertug Frederik Christian til Augustenburg’s Indflydelse. I det 19. Aarhun­ dredes anden Halvdel fuldbyrdedes Modersmaalets Sejr paa Kbh.’s Universitet, hvor Latin dog aldrig er blevet officielt afskaffet, (jvf. Vilh. Thomsen: Videnskabens Fællessprog, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning Nr. 65, Kbh. 1905, 3, 29—30). 31) H. L. M. I, 158—61 (Note 2—4, 15).