HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. L. Martensens første Forelæsningsrække 231 inden Martensens Ansættelse varetog Etik (kristelig Sæde­ lære), begyndte 1837 Udgivelsen af »Theologisk Tidsskrift« sammen med den ham personligt og kristeligt nærstaaende, kritisk arbejdende Kirkehistoriker, Chr. Thorning Engels­ toft (1805— 1889), den senere Fynsbisp, kendt for sin be­ tydningsfulde Indsats i dansk Historie og Topografi.21) For Fakultetet betød Martensens Ansættelse ikke alene en haardt tiltrængt Udvidelse, men ogsaa i teologisk, religiøs og kirkelig Henseende et værdifuldt Supplement.22) Det kom selvfølgelig ogsaa hans Lærergerning til gode, at der var Interesse for Teologi oppe i Tiden; der blev studeret med Alvor og Kraft. Eksamenskravene var ogsaa steget.2’) Uafhængig af saavel tysk som dansk Universitetsteologi udvikles 1825— 42 (især 1833—40) en grundtvigsk Teologi, dels af Grundtvig selv, dels af Grundtvigianismens spidsfin­ digste Propagandist, Præsten Jac. Chr. Lindberg, og dens skarpsindigste Talsmand, den senere Aalborgbisp, Pet. Chr. Kierkegaard. 24) Hvorledes var nu Studenternes aandelige Habitus i 1830' ernes sidste Halvdel? Den største Studenterorganisation var Studenterforeningen, som var blevet stiftet i Sommeren 1820. Her var i 20’erne de æstetiske Interesser væsentlig eneraadende, men maatte fra 30’erne dele Magten med de politiske Interesser, som brød ind i Foreningen med Julire­ volutionen 1830, voksede med Oprettelsen af de raadgiven- de Stænder 1834 og bredte sig som en Stormflod ved Frede­ rik VI’s Død i December 1839.25) Derimod var der i Studen­ 21) H. L. M. I, 33, 108, 114. 22) jfr. A. Lunddahl (Sognepr. i Tølløse): Fra Martensens første Docenttid, Theol. Tidsskr. V, Kbh. 1888, 321—22. 23) Brev 14. Novbr. 1837 fra J. H. Paulli til G. P. Bramnier,Theol. Tidsskr. IV, 1887, 469. 24) H. L. M. I, 114. 25) H. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820— 70,I, Kbh. 1896, 249, 280 flg., 360 flg., 375, 471— 73; II, 1898, 1 flg.