HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
H. L. Martensens første Forelæsningsrække 2 2 3 Prædiken og N. F. S. Grundtvigs Historiesyn, men ogsaa H. L. Martensens Teologi staar i Gæld til Henrik Steffens, Romantikens Herold i Norden.8) I 1827 blev Martensen Student. Han dyrkede ikke en sidigt sit Fagstudium , Teologien, men syslede ogsaa en Del med F ilosofi, læste noget Skønlitteratur og lidt H i storie og sluttede sig til en mindre Kreds af jævnaldrende, grundtvigsk paavirkede Studenter. Han læste privat med Skoledrenge og tjente derved lidt til Moderens og sit beskedne Underhold.9) I 1832 blev han teologisk Kandi dat med Udmærkelse, gik paa Pastoralsem inariet, fulgte Forelæsninger hos de to Professorer i F ilosofi, F. C. Sibbern og Digteren Poul Martin Møller, begyndte at manuducere teologiske Studenter, deriblandt den senere F ilosof Søren Kierkegaard og Ryslinge-Præsten Vilh. Birkedal, begge senere hans Modstandere. Han trak sig som ung Kandidat tilbage fra den grundtvigskprægede Omgangskreds og stod forsigtigt kritisk overfor Grundt vig. Han kom hyppigt hos det teologiske Fakultets be tydeligste og ind flydelsesrigeste Medlem. Grundtvigs Modstander siden 1825, H. N. Clausen, og bevarede nær T ilknytning til Fysikeren H. C. Ørsteds og F ilosofen F. C. Sibberns Hjem, Kulturcentrer i Datidens Køben havn, Steder, hvor han var kommet fra sine første Stu- denteraar. I Kraft af sin Personlighed og Tænkning fik af Universitetslærerne i Aarene 1827— 34 Sibbern størst Betydning for Martensen, hvis teologiske Debutarbejde fra December 1833, en Besvarelse af den teologiske Pris opgave, der forskaffede ham Universitetets Guldmedaille, saavel som hele hans øvrige Forfatterskab røber stærk og dyb sibbernsk Paavirkning.10) 8) H. L. M. I, 10—30. ®) smst., 31, 35—42, 51—56. 10) smst., 56—58, 55— 56, 41—51, 59— 72.
Made with FlippingBook