HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag 5 Naar han vil gøre Formen stor, rig og intens, naar han det ikke ved at ignorere Detaillerne, men ved at gennem ­ leve disse Myriader og saa indordne dem under den store rolige Form, ganske som de er det i Naturen. Vi kan se, hvordan f. Eks. Archaierne har gjort: Over­ fladisk betragtet, store udetaillerede Former, men i Vir­ keligheden et Væld af de finest nuancerede Overgange, hver Prik af Stenens Overflade lyser af Berettigelse af netop at være der, den er, og ikke blot en kvart Milli­ meter dybere inde eller længere ude — og ingen Konka­ viteter. Ethvert levende Væv er konvext, den tilsyneladende Hulhed viser sig altid ved rigtigt Eftersyn at være sam ­ mensat af en Rigdom af hvælvet Form. Jeg maa med et Sidespring lige nævne et Exempel paa, hvilken Betydning den konvexe Form kan have: Denne Konvexitet er een af Hemmelighederne ved Skønheden og Styrken ved Parthenon. Dette Tempel er i Pagt med det levende Liv, kun Søjler — men de lever og spænder paa den Plads, de optager. Med disse Betragtninger er det min Mening at danne en Baggrund for m ine Iagttagelser overfor Thorvaldsens Stilling til Formbehandling og Materialefornemmelse. Jeg kan ikke faa Øje paa hans Sans for Materialet. Hans Statuer egner sig fra Kompositionens Side bedre for Bronze end for Marmor; disse Træstammer og andre Støtter, for at Figurerne ikke skal knække i Anklerne, minder om romerske Kopier efter græske Broncer — og naar jeg tænker paa hans Formgivning, egner den sig i Reglen hverken for Bronze eller Marmor, men snarere for Træ. Naar jeg for at undersøge hans Formgivning ser paa hans Portraitbuster — naturligvis paa Gipsoriginalerne — faar jeg Indtryk af, at han mere har skrabet eller skaaret Formen frem, end at han har modelleret i Ler.