HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 189 get med det dobbelte eller mere i forhold til priserne om­ kring 1600, hvilket var en følge af pengenes synkende vær­ di i Evropa, mens den islandske vare, bortset fra de af landets produkter, som først i 17. eller 18. aarhundrede blev eksportartikler, overhovedet ikke var steget i prisen, men tværtimod for de fleste varesorters, særlig landbrugsvarer­ nes, vedkommende, betydelig faldet. Under den slags pris- bevægelser er det forstaaeligt, at den islandske befolkning foretrak selv at spise landets egne produkter, fremfor at ud­ veksle dem imod udenlandsk madvare, hvilket til dels faldt sammen med købmændenes interesser, da de ved takstan­ ordningerne fastsatte priser paa kornvare i Island gerne laa under de priser, som var almindelige i Danmark. Den korn­ vare, som i aarene 1733—42 blev importeret til Island, var ganske overvejende rugmel, ogsaa stadig noget skibsbrød og skonrog samt ret ubetydelige kvanta gryn, ærter og bog­ hvede. I regnskaberne findes endvidere taffelkager, som anføres stykkevis, og maaske hovedsagelig var bestemt for købmændene selv til at traktere deres gode kunder med. Dette er i hovedsagen de samme sorter kornvare, som var blevet importeret til Island siden monopolhandelens ind­ førelse, og vistnok ogsaa før den tid, og forholdet imellem varesorterne havde længe været omtrent det samme. Islandsk kompagnis oktroj skulde udløbe til 1. jan. 1743, og allerede i januar 1742 havde regeringen besluttet at for­ doble forpagtningsafgiften, hvilket blev bekendtgjort ved en kgl. resolution af d. 30. i nævnte maaned.1) Der blev til­ budt kompagniet forlængelse af oktrojen paa 10 aar, hvis det vilde betale 16000 rdr. cr. som aarlig forpagtningsafgift, samt gaa med til at forandre nogle poster i oktrojen; men det erklærede sig ude af stand til at forpagte handelen til saa høj én afgift, og kunde højst gaa ind paa at svare 10000 rdr. cr. aarlig, særlig i betragtning af »de kostbare korn- 1) Lovsam ling for Island II, 382—84.