HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 J. Gudmundsen-Holmgreen Kunstmuseet. Men ogsaa den blev jeg ked af til Slut. Og det var Thorvaldsens Skyld. Jeg begyndte nem lig paa det T idspunkt at blive klar over, at jeg selv vilde gøre Statuer, og da jeg bildte mig ind at kunne se, at Thor- valdsen blot havde søgt at kopiere Antiken, svor jeg paa, at det ikke skulde gaa m ig ligesaa. Jeg skulde nok selv lave m ine Statuer. Helt alene. Som sekstenaarig er man jo vældig klog og stærk og kan vælte hele Verden, især alt det, der smager af Auto­ ritet. Jeg kom til at nære en sand Afsky for at give mig af med andres Kunst i det hele taget og holdt mig virkelig nogle Aar helt borte fra at se paa Sculptur. Jeg mener nu 27 Aar efter, at jeg dengang rent in tu i­ tivt følte og handlede rigtigt. Jeg tror saaledes, Thorvaldsen gjorde m ig en meget stor Tjeneste dengang, fordi jeg fik Fred til selv at gaa og pusle og se paa Naturen. Den unge begyndende Kunstner skal, saa vidt som overhovedet muligt, ganske overlades til sig selv og Na­ turen. Har han da noget paa Hjærte, fam ler han sig frem uden skadelige Direktiver. Dette at beskæftige sig med at iagttage og opleve andres Kunst er et farligt og uhyre kompliceret Arbejde, der kræver Kraft og Personlighed. Den ganske Unge er som Vox og har kun Gavn af de Ind­ tryk, der melder sig spontant; Personligheden er saa alt overskyggende vigtig for en udøvende, og han løber Fare for at forkvakle den, om han for tidligt kommer ud af Svøbet. Første Gang jeg virkelig igen begyndte at interessere mig for andet end mit eget, var i Berlin 1913. Hvad der egentlig skete, ved jeg ikke, jeg tror ikke, jeg forstod ret meget, men i hvert Fald følte jeg noget, jeg aldrig før havde kendt. Det var en archaisk Statue, der gjorde stærkt Indtryk paa mig.