HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
152 August Nielsen Relief af Dajon staar der endnu, men Gravhø jen selv er forsvunden, dens Plads bevokset med Ugræs og Vild planter, fuld af Sten og hæslige Uhumskheder; og om Geheimearkivar F inn Magnussens Grav: »Det er et lille snævert Gravsted uden Hegn eller Hæk, uden Minde el ler Mærke, indtil for faa Dage siden bevokset med Græs og Tidsler. Det er i Aar just et Hundrede Aar siden, den ne navnkundige Lærde blev født; det er formodentlig i den Anledning, at man i Mangel af andet og bedre har hyldet hans Minde ved at bortrydde T idslerne fra hans sidste Hvilested«. Om Torkil Badens Grav skrives: »Ind til for kort Tid siden saa denne Grav ud som et Vildnis; i Aar er den paa Dr. Burman Beckers Foranledning b le vet Legatgravsted og vil saaledes frem tidig b live holdt i sømmelig Stand«; og saaledes kunde man blive ved. Man faar et kedeligt Indtryk af Uhygge og Forsøm thed, som sikkert ikke er uberettiget, men for at afslutte den ne nedslaaende Skildring med et Billede, som giver en helt anden — og romantisk — Opfattelse af Kirkegaar- den, dog sikkert kun gældende den Del af den, hvor som Borgmesteren sagde, Terrænet var indtaget til Ejendoms gravsteder, bør man læse, hvad den svenske Digter Carl August Nicander i »Minnen från södern« har skrevet om den først i Halvtredserne som Indledning til et Digt 0111 »Assistence-Kirkegaarden«. Han skildrer en Tur til Kir- kegaarden, som han mente var en af de skønneste i Eu ropa. »Løvfulde Træer, skyggefulde Gange, aabne og lyse Steder, Monumenter, som beskygges af løvfu lde Træer, Popler og Taarepile, Urner og Kors, som om slynges af Rosenranker, Vellugt, Fuglesang gøre Dødens Bolig til et lidet Paradis«. Ja saadan skrev han, men han var ogsaa Digter. Efter at Kirkegaarden i 1879 var overgaaet til Magi straten, blev det længe nærede Ønske om en Inspektør dog ikke straks opfyldt, idet man ikke vilde afsked ige
Made with FlippingBook