HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

146 August Nielsen var tidsbegrænset eller skulde vedblive i al Fremtid. B e ­ grundelsen var som omtalt den, at Kirkernes Økonomi vilde lide Skade, hvis de m istede Indtægten fra Kirke- gaarden, og Afgiften var jo ogsaa afpasset efter det Tab, som den enkelte Kirke vilde lide. Paa den anden Side var den nøje knyttet til Assistents Kirkegaard, og ingen har vel tænkt sig Muligheden af, at Afgiften skulde ved ­ blive, selv 0111 Kirkegaarden blev nedlagt. Man har sik ­ kert ment, at til den Tid vilde Kirkerne blive holdt ska ­ desløse ved den Afløsningssum , de mu lig kunde opnaa, selv 0111 den skulde være billig. Men med den anførte Begrundelse kunde man rejse Spørgsmaalet, om denne Særafgift til enkelte af de københavnske Kirker vedb li­ vende er rimelig, efter at Lov om Kirkers Bestyrelse af 22. Juni 1922 i § 13 har bestemt, at Kirker, hvis Indtæg­ ter ikke strækker til til deres Vedligeholdelse og Drift, skal have det manglende udbetalt gennem en Ligning, der i København og paa Frederiksberg foretages under ét paa alle Sogne, idet herved Kirkernes Økonomi fuldt ud er sikret. Fællesudvalgets Forslag blev enstemm igt vedtaget af Kommunalbestyrelsen og sendtes derefter til M iniste­ riet. Og under 22. Dec. 1879 udfærdigedes en kgl. Reso­ lution, der fastsatte Forslaget som gældende Ordning og kun med Hensyn til den billige Købesum bestemte, at den skulde tilfalde Kirkernes Fæ llesfond, uden for øv­ rigt at gøre Undtagelse for den Del af Kirkegaarden, der var købt af de særlige Menigheder. Saaledes fik efter 40 Aars Forløb denne Sag en Ende, og den Ordning, som da blev truffet, er gældende den Dag i Dag med Undtagelse af, at Komm issionen blev ophævet ved kgl. Resolution af 9. Marts 1925 og dens Forretninger henlagt til Magistraten fra 1. April 1925.