HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

142 August Nielsen var galt og i høj Grad i Disfavør af Kirkernes Interesse, idet disse ikke burde afstaa deres Ejendomme paa saa billige Vilkaar, dels henledte han Opmærksomheden paa den uheldige Stilling, som nye Kirker vilde komme i, naar de ingen Kirkegaard havde, og derfor ingen Ind­ tægter af denne, og endelig mente han, at det fra k irke­ lig Side var utilstedeligt, at man ved Begravelser slap Sognegrænserne, idet det var af Betydning for B efo lk ­ ningen, at den blev stedet til Hvile hver paa sin egen Sognekirkegaard. Af samme Grund var det uheldigt med et fælles Ligkapel, idet man burde stræbe efter, at hvert Sogn havde sit Kapel, hvorfra Begravelserne af Sognets Beboere kunde foregaa. Frem for alt kunde han paa in­ gen Maade anerkende, at Begravelser var en rent bor­ gerlig Sag, hvoraf Konsekvensen rnaatte blive, at Kirke- gaardssager maatte overgaa til Indenrigsm inisteriet. Ministeriet sluttede sig i det væsentlige til Biskoppens Erklæring, ja, sagde rent ud, at Komm issionen var gaaet ud over sin Bemyndigelse og aldeles ikke havde haft Beføjelse til at fremsætte Forslag til en saa radikal Æn­ dring af Kirkegaardsforholdene, som den havde gjort sig til Talsmand for. Det, som havde været Opgaven, var, under B ibeholdelse af Ejendom sforholdene, at fremsætte Forslag til en Enheds-Bestyrelse af Kirkegaar- dene. Men skønt Ministeriet ikke var uenigt med Biskop­ pen i hans Bemærkninger om Vigtigheden i at bevare Sognekirkegaarde, maatte det dog mene, at man her i Byen paa Grund af Forholdenes Udvikling maatte kom­ me bort fra Sognegrænser paa Kirkegaardene og sørge for en fælles Bestyrelse af dem, saaledes som Magistra­ ten i sit Forslag af 1868 havde ønsket. Saaledes maatte det blive for den nye Vestre Kirkegaard, og saaledes maatte man søge at faa det indrettet for Assistents Kir­ kegaard. Endelig vilde det være nødvendigt, naar Magistra­ ten overtog Bestyrelsen af Kirkegaarden, at tilforordne den