HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

1 1 6 August Nielsen I 1821 anmeldte Trinitatis Kirke sit Ønske om at faa mere Jord og anmodede om, at et Stykke af Fattigkirke- gaarden maatte blive den anvist. Nu skulde man synes, at der havde været Grund for Magistraten, der i 1814 paa ny var blevet raadig over sine faste Ejendomme, at erin­ dre sig de smukke Argumenter, den i 1806 over for E rstatningsfondskomm issionen havde anført for, at Jorden uden Betaling burde afgives til Kirkerne. »Det var jo Stadens Jord, og Staden, som vilde bruge sin Jord«, saadan hed det sig jo. Men nej, ligesom man i 1806 havde glemt, at Kirkerne havde betalt den første Kirke- gaard med de Ejendomme, de havde maattet aflevere, og St. Petri Kirke endda kontant havde maattet veder­ lægge Fritagelsen for at aflevere Kirkegaarden i Larslej- stræde, saaledes var nu Argumenterne fra 1806 ganske gaaet i Glemmebogen, og ikke nok med det, den Betaling af 4 Sk., som den havde presset Betalingen ned til, fandt man nu, var meget for lille. Altsaa krævede man, at Trinitatis Kirke maatte ud med 24 Sk. pr. Kvadratalen, hvis den ønskede mere Jord, ud fra det Ræsonnement, at naar St. Petri kunde faa den Betaling af Helliggejst, maatte det være, fordi det var en rimelig Pris. Trinitatis Kirke kendte im idlertid Vejen fra tidligere Dage og drog straks Forhandlingerne ind for Kancelliet. I sin Erklæring af 28. Febr. 1821 fastholdt Magistra­ ten sit Krav af den anførte Grund og tilføjede, at det var Trinitatis Kirke, som selv var Skyld i, at den nu maatte betale mere end før, idet den straks, d. v. s. i 1806, kunde have forlangt saa meget Jord, som den be­ høvede, og selv om den da kun havde betalt 4 Sk. for en Alen, vilde den være kommet til at bidrage mere til Murens og Kirkegaardens Anlæg, saa de to Ting kunde vist gaa lige op. Kirken gjorde herimod gældende, at en Del af dens Areal var berøvet den ved Opførelsen af Graverboligen