HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard 1 1 3 anlagt efter hans Plan med lige Elmealléer, som udgik fra de 4 Porte, er nærmere omtalt af W eitemeyer i ¡hans Artikel »Graverboligen paa Assistents Kirkegaard og Jens Bang«.1) Sammesteds berettes ogsaa de nærmere Omstændigheder ved Opførelsen af Graverboligen ved Nørrebros Rundel, hvor den staar endnu i ret uforandret Skikkelse, og hvorledes dette Arbejde blev udført efter Professor Bangs Tegning. Denne, der har indlagt sig betydelige Fortjenester ved Kirkegaardens Anlæg og kunstneriske Udsmykning, lig­ ger begravet i Afd. C. Nr. 556. Dette Gravsted ejes stadig af hans Slægt, og med dennes T illadelse blev i 1931 af Kirkegaarden opsat en Mindesten paa Graven, hvorom en kort Beretning er optaget i dette T idsskrifts 2. Række, 5. Bd. S. 95— 96. Kirkegaarden blev taget i Brug i Foraaret 1806, og hver Kirke fik Skøde paa sit Stykke. Samtidig hermed blev der af det Stykke af Fælleden, som strakte sig langs Jagtvejen, udlagt et Areal paa 62.200 Kvadratalen, som skulde anvendes som Fattig- kirkegaard, den saakaldte Frijordskirkegaard. Her kun ­ de ikke alene Fattigvæsenet, men ogsaa de andre Sogne begrave de fattige, som intet kunde betale. Dette Stykke blev af Erstatningsfondskomm issionen afgivet uden Be­ taling, da det stedse havde været Skik og Brug, at Kom­ munen uden Vederlag afgav den Jord, hvori fattige skulde begraves, og det ordnedes saaledes, at Almindelig Hospital begravede sine døde mod Vest, Kirkerne deres mod Øst. Stykket blev indhegnet med Grøft og Dige. Ved Reglement af 15. Febr. 1805 blev bestemt, hvor­ ledes Kirkegaarden skulde inddeles og ordnes. Paa hver Grav skulde findes en Pæl, som angav Gravens Nummer, der svarede til den Protokol, hvori enhver Be- 9 Hist. Medd. 1. I. 65 f. Se ogsaa »Vestre Kirkegaard 1870—4920«, S. 68 f.