HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

l i o August Nielsen saaledes, at Porten fra Nørrebrogade og de to af Por­ tene fra Kapelvej blev tilmuret. Man ser endnu deres Plads i Muren. Allerede ved Aarhundredets Udgang var disse Kirke- gaarde blevet for smaa, og Spørgsmaalet om at skaffe mere Kirkegaardsjord trængte sig paa. I 1801 nedsatte Regeringen for at faa Sagen nærmere oplyst og for at lette de mange Forhandlinger, der maatte optages med de enkelte Kirker, en Komm ission, der bestod af Borg­ mester, Konferensraad Hjorthøy, under hvem Patronatet for Helliggejsts Kirke henhørte, Borgmester, Etatsraad Flindt, Justitsraad Schøtt, Raadmand Kaasbøll samt som Repræsentant for Konsistorium , der havde Patronatet for Vor Frue og Trinitatis Kirke, Professorerne Bagge og Kali og endelig Andreas Lorenzen og Vette som Æ ld­ ste og Kuratorer for St. Petri Kirke. I de første Møder blev man enige om, at Udgifterne ved dette nye Anlæg skulde bekostes af Kirkerne i For­ hold til det Areal, hver Kirke fik udlagt. Endvidere for­ handlede man med Erstatningsfondskomm issionen om, paa hvilke Vilkaar man kunde erhverve det nødvendige Areal. Denne Komm ission var, til Magistratens Fortry­ delse, i Aarene 1796— 1814 eneraadig over Kommunens faste Ejendomme, som den skulde søge at realisere for at tilvejebringe de betydelige Kapitaler, som medgik til Udvidelsen af Gaderne i den indre By efter Ildebranden 1795. Over for denne Komm ission gjorde Magistraten gældende, at den burde aflevere Ivirkegaardsarealerne uden Vederlag, da »den Jord, som nu behøves, er Stadens Ejendom , og det er Staden, som benytter sin Ejendom«. Desuden anføres, at det var oplyst fra Raadstuearkivet, at der intet var betalt, da Assistents Kirkegaards første Anlæg skete, og endelig at det maatte forudses, at Tak ­ sterne for Køb af Jord maatte forhøjes, hvis man skulde betale for Erhvervelsen, »hvorved og Københavns Ind-