HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

1 0 8 August Nielsen ves i Fattigkirkegaarden uden for Nørreport, »da jeg ikke ved af«, skriver han, »at jeg i mit Liv forsætlig eller bevidst har skadet nogen, saa ønsker jeg ogsaa, at mit døde Legeme ikke skal gøre nogen den m indste Skade«. Han bestemmer endvidere, hvorledes Begravelsen skal fo- regaa, hvem der skal følge ham, og at Følget paa Boets Bekostning skal have en god Middag hos Hr. Hempel. Paa Graven blev senere af hans Venner opsat et af Wiedewelt udført Monument, der findes afbildet; i Lah ­ des Bog. Monumentet er forsvundet og Graven over- gaaet til andre, men Kirkegaarden har i dennes Nærhed opsat en Mindesten. Efter at Begyndelsen hermed var gjort, fulgte hurtigt andre efter, og vi ser saaledes, at omkring ved Aaret 1800 var der ikke m indre end 12 Mindesmærker, udført af W iedewelt, 4 af Dajon og 3 af Abildgaard, af hvilke de fleste endnu findes, som det senere vil blive omtalt i Afsnittet om Kirkegaardens Monumenter. E fterhaanden som Træbevoksningen blev større og kunde give Ly og Skygge, blev Kirkegaarden et yndet Ud­ flugtssted for Københavnerne om Sommeren, idet man her slog sig ned med Madkurve og nød Livet i det grøn­ ne. Baade W erlauff og Hennings omtaler dette og for­ tæller, at denne T ilstrømning ogsaa h idkaldte Spille- mænd, der forlystede Folk med deres Spil. Raadstuepla- kat af 6. Okt. 1802 omtaler »de Uordner, som muligen kunde begaas af den Mængde Mennesker, som jævnligen indfinder sig paa Kirkegaarden«, og paalægger de be­ søgende at opføre sig anstændig, og endelig paalægges det Graverne i Instruks af 15. Febr. 1805, at de ikke maa tillade, at enten »Æde- eller Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme h o l­ des Musik eller foretages noget, som ligner Lystighed«. Selv om det blev paalagt Graverne at tilkalde Politiet, naar Overtrædelse fandt Sted, var det dog ikke saa lige