HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

102 August Nielsen skulde Studenterne møde og bære Liget ned til Vognen. Dermed var deres Arbejde ude. Magistraten vilde sørge for en Ordning, hvorefter Liget blev taget af Ligvognen og nedsat i Graven af Kirkegaardens Folk, hvilken sid ­ ste Forretning man forøvrigt maatte eragte »at være Studenterne uanstændigt«. Regeringen tiltraadte dette Forslag og fastslog det som Lov ved Reskript af 2. Marts 1759. Paa den Maade kom man over Vanskelighederne med Ligbæringen, men den anden Ulempe, nem lig Jordbun­ dens uheldige Egenskaber, har man maattet kæmpe med lige til den nyeste Tid. Hvad det her drejer sig om, faar man et klart Billede af i en Indberetning, som Stadslægen afgav den 19. Marts 1874. Han skriver bl. a.: »Naar undtages et lille Stykke af Kirkegaarden, hvor der findes Muldjord i flere Fods Dybde, er Forholdet det, at Muld jord paa hele Kirke­ gaardens Terræn kun findes i et Lag af ringe Dybde, i Reglen fra 1 til U /2 Fod. Under Mulden findes et Lerlag af betydelig Udstrækning og Dybde, som paa sine Steder gaar 8 til 10 Fod ned, og under dette er igen et Rulle­ stens Sandlag. En tilstrækkelig Afsivning eller Afgrøft- ning af hele Terrænet kan kun tilvejebringes med meget betydelig Bekostning, og som Forholdet nu er, er hele Terrænet i højeste Grad fugtigt, saa at Kisterne maa si­ ges at staa i Vand, og det ved Gravning af Gravene i de regnfulde Maaneder er nødvendigt at opøse i Regelen fra 30 til 40 Spande Vand af hver ny Grav. Det vil let skøn ­ nes, at dette Jordsmon i overordentlig ringe Grad egner sig til Anvendelse som Kirkegaardsjord. Hertil kommer endnu, at det ved de Undersøgelser, som i 1861 ere fore­ tagne af Stadsingeniøren, er blevet godtgjort, at Vand- trækket fra Assistentskirkegaarden fornemm elig gaar i sydlig og sydøstlig Retning, og det tør saaledes maaske befrygtes, at Kirkegaardsvand, som indeholder in fi