HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
9 6 August Nielsen dens Historie indeholder en Fortegnelse over en Del af dem, som er jordet her. Intetsteds finder man im idlertid Oplysning om, hvor ledes denne Kirkegaards Jord i Tidernes Løb er købt og fordelt mellem de forskellige Kirker, og naar det i den kgl. Resolution af 22. Dec. 1879 er bestemt, at Kirke- gaarden vel er overgaaet til Kommunen, men at Kirker ne dog har bevaret en vis økonom isk Interesse i en Del af den, vil man forgæves i trykte eller utrykte Kilder lede efter, hvad det er for Arealer, som denne Bestem melse omfatter. Ikke engang i den Komm issions Akter, hvis Forarbejder var Grundlaget for den nævnte Resolu tion, vil man kunne finde Oplysning herom. Der har derfor for mig været en rimelig Aarsag til at fordybe mig i dette Spørgsmaal og om mu ligt at bringe Klarhed over denne Sag, som en ikke helt fjærn Frem tid vil komme til at beskæftige sig med, men det vilde have været mig umuligt at komme nogen Vegne, hvis ikke Kirkegaardens nuværende Inspektør, N. K. J. Jør gensen ved sine Undersøgelser af Skøderne i Forbindelse med Opmaalinger paa Stedet og megen Fordybelse i de gamle K irkegaardsprotokoller uegennyttigt havde stillet sig til Raadighed og klaret de saare vanskelige Bestem melser af Grænser for og Beliggenhed af de enkelte Kir kers Stykker, spredte som de ligger over hele Kirkegaar- den. I Stadsarkivet findes en Del Akter om den første Kir- kegaard og Forhandlingerne om dens Anlæg, men en stor Del er brændt i 1795. Af det, der er tilbage, og af de Do kumenter, som foreligger for de efterfølgende Aar, fin des en Del af betydelig Interesse, ogsaa i kommunalpo litisk Henseende, og jeg har derfor i de efterfølgende Blade forsøgt at opridse Kirkegaardens bevægede Tid, nem lig indtil 1879, sam tidig med at Detaillerne for de enkelte Deles Erhvervelse er medtaget i saa stor en Ud-
Made with FlippingBook