HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

294555579

HISTORISKE MEDDELELSER OM

STADEN K Ø B E N H A V N OG DENS BORGERE UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE VED F LEMM I NG DAHL STADSARKIVAR

T R E D J E R ÆK K E III. B I N D

HÆ F T E 1— 2

KØBENHAVN I KOMM ISSION HOS G. E. C. GAD 1 9 3 8

ORGAN FOR SE LS KAB FOR STADEN KØBE NHAVN S HI STOR I E OG TOPOGRAFI .

HISTORISKE MEDDELELSER , OM K Ø B E N H A V N

HISTORISKE MEDDELELSER OM

STADEN K Ø B E N H A V N OG DENS BORGERE UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE VED FLEMM ING DAHL STADSARKIVAR

T R E D J E RÆK K E III B I ND

KØBENHAVN I KOMMI S S I ON HOS G. E. C. GAD 1 9 3 9

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET

0°\.°t o b

*

-£/>< • I Z*

ORGAN FOR S E L S K A B F OR S T A D E N K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E OG T O P O G R A F I .

C. A. JØRGENSEN’S BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

I N D H O L D AFHANDLINGER M. M.

Side Dr. theol. Skat Arildsen: H. N. Clausens Syn paa Forholdet mel­ lem Kunst og Kristendom. Med særligt Henblik paa Thor­ valdsens Kunst .......................................................................................... 14 — 1838— 1938. I Hundredaaret for H. L. Martensens første Forelæsningsrække paa Københavns Universitet. Et Blad af Københavns Universitets og københavnsk Aandslivs Historie 218 — Studier i Vartovs Menigheds og Kirkes Historie. I. N. F. S. Grundtvigs første Tid som Præst ved Vartov Hospital . . . . 521 Oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser: Victor Krohn, Kastellets Hi­ storieskriver ................................................................................................ 369 Forfatter Carl C. Christensen: Københavns frivillige Brandkorps 550 Overborgmester Viggo Christensen: Tale ved Thorvaldsen-Fest- lighederne 1938. 17. September 1938 .............................................. 355 Stadsarkivar Flemming Dahl: Aarsberetning 1938—39 for Sel­ skab for Staden Københavns Historie og Topografi (Histo- risk-topografisk Selskab) ................................................................... 566 Professor, Dr. jur. Frantz Dahl (f) og Stadsarkivar Flemming Dahl: Et ukendt Brev fra Anders Sandøe Ø r s te d ...................... 434 Professor, Dr. phil. Christian Elling: Isenbergs Gaard, Gammel­ strand 48 ...................................................................................................... 87 Billedhugger J. Gudmundsen-Holmgreen: Thorvaldsen og en Bil­ ledhugger i D a g ......................................................................................... 1 Konservator ved Landsarkivet for Sjælland Niels Gartig: Kon­ servering af gamle Haandskrifter, Arkivalier og Bogbind. . 306 Borgmester Julius Hansen: Tale ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938. 17. September 1938 ........................................................ 344, 351 Direktør for Kunstakademiet, Stadsarkitekt Poul Holsøe: Tale ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938. 17. September 1938. . 350 Professor ved LTniversitetet Poul Johs. Jørgensen: Erik af Pom- merns Erhvervelse af København 1417 set i Belysning af Datidens R etsregler................................................................................... 273 Forfatter, Sproglærer Knud Kinzi: Tilføjelser til Artiklen „Kø­ benhavns Rebslagerlav“, 3. Rk. II. Bd., S. 609—91 ................... 91 102888

Side Forfatter, Oversergent Victor Krohn: Kastellets Vagtmesterløjt- nanter og Stillingens Udvikling til Kasernekommandant sam ­ mesteds fra 1664 til 1914 .................................................................... 39 — Kastellets „Stokke“ .................................................................................... 201 — Kastellet Frederikshavn 1664—28. Oktober— 1939 ................... 373 — Slottet i Kastellet......................................................................................... 379 —- Et Blad af Kastellets F æ n g selsh isto rie............................................ 387 — Sygehusforholdene i Kastellet indtil 1 8 1 8 .......................................396 — Samlet Oversigt over Victor Krohns litteræreP roduktion. . 405 Museumsassistent, stud. mag. Steffen Linvald: En gammel Bryg- gergaards Bygningshistorie. Rejmer W ildes Gaard i Brogade 410 Universitetslektor, Overretssagfører O. K. Magnussen: Frantz Dahl, dansk Retsvidenskabs H is to r ik e r ............................................429 Arkitekt Knud Millech: Ti Aars Gennemgang og Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse......................................................... 483 Direktør for Københavns Begravelsesvæsen August Nielsen: Assi­ stents Kirkegaard .................................................................................... 95 Gand. mag. Gudrun Nissen: København under Erik af Pommern 64 Cand. mag. Georg Nørregaard: Drejernes Konflikt 1896 .............. 449 Professor, Dr. phil. Albert Olsen: Et Bidrag til dansk Bourgeoisis Historie i første Halvdel af det 18. A a rh u n d red e.......................498 Arkivar, Kaptajn K. C. Rockstroh: Af Københavns Garnisons- journaler 1665—69 og 1671 .............................................................. 556 Formand for Borgerrepræsentationen, Landsretssagfører Kar­ mark Rønsted: Tale ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938. 21. November 1938 .................................................................................... 357 Direktør for Thorvaldsens Museum Sigurd Schultz: Thorvaldsen- Festerne i Efteraaret 1938. En R a p p o r t......................................... 329 — Tale ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938. 17. September 1938 ................................................................................................................. 345 Mag. art. S. P. Skov: Nogle københavnske S e g l ................................. 443 Dr. phil. Björn Thörölfsson: De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 1733—42 .............................................................. 173 Assistent ved Post- og Telegrafvæsenets Radiofonitjeneste J. With-Jensen: Nogle historiske Oplysninger om Statsradio­ foniens Byggegrund ved den gamle L a d e g a a r d ............................252 SMAASTYKKER 1. Ud ad Nørrebrogade i 1870’erne. Af Politimester V. W o li. . 266 2. Vinduesglasset og dets Emballage omkring 1800. Af Glar­ mester Carl M ø l l e r .................................................................................... 269

Side

3. Festligheder i København ved Troppernes Hjemkomst fra Krigen i Februar 1851. Af Stabssergent J. ./. Hedegaard . . 361 4. Nogle Oplysninger om Festlighederne i Anledning afKong Frederik VIIFs og Dronning Louises Formæling i Stockholm den 28. Juli 1869. Af Stabssergent J. J. H e d e g a a r d ........582 Register ................................................................................................................... 587 Rettelser ........................................................................................................ 624

B I L L E D F O R T E G N E L S E Side Yngling fra Naxos. 6. Aarli............................................................................. 3 Barnebuste af Frederik VII ......................................................................... 7 Thorvaldsens Selvportrætstatue, modelleret 1839 .............................. 11 .1. V. Sonne: Brudstykke af den i 1846—50 udførte, udvendige Frise paa Thorvaldsens Museum ................................................... 18 H. V. Bissens Bronzebuste af H. N. Clausen, opstillet paa Frue Plads foran Universitetet ................................................................... 25 Thorvaldsen. Af S. Schack. 1844 .............................................................. 35 Isenbergs Gaard, Gammelstrand 48 ........................................................ 89 Matrikels Kort over Assistents Kirkegaard, udarbejdet af Inspek­ tør J ø r g e n s e n .............................................................................................. 97 Graverboligen paa Assistents Kirkegaard. Efter Tegning af Alfr. Larsen i „Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde“ .............. 127 Assistents Kirkegaards Mur. Efter G. L. Lahde: „Mindesmærker“ 135 N. A. Abildgaard: Monument over P. C. Abildgaard. Efter Stik af L a h d e ......................................................................................................... 161 C. Borch: Monument over F. J. Hansen .............................................. 163 N. Dajon: Monument over A. W eid en h a u p t........................................ 165 A. Weidenhaupt: Monument over J. W ie d e w e lt.............................. 168 J. Wiedewelt: Monument over G. Nielsen ........................................ 169 Stjernestokken i Kastellet. 1754 .............................................................. 212 Tværsnit gennem en Dobbeltbarakke i K a s te lle t.................................213 Københavns Universitet i Fyrrerne. Kobberstik. Efter „Køben­ havns Universitet 1929“ ........................................................................ 227 H. L. Martensen. Litografi efter D. Monies’ Maleri 1841 .............. 235 H. L. Martensen. Efter J. V. Gertners Tegning 1853 ........................ 243 Oversigtskort over Ladegaarden 1771 ................................................... 255 Radiofoniarealets Udseende i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Indtegnet Englændernes Løbegrav fra 1807 .............................. 260 Radiofoniarealets Udseende i Begyndelsen af 1937. Indtegnet de nedlagte Jernbanelinier ........................................................................ 263 Konturen af det projekterede Radiohus indtegnet paa Arealet. . 265 Glarmester Christian Friderich Clausens „malede Skive“ paa Skydebanen ................................................................................................. 270

Side

Hørkræmmerlavets Protokol Nr. 14, Drengenes Indskrivningsbog 1729, før Restaureringen......................................................................... 310 Hørkræmmerlavets Protokol Nr. 14, Drengenes Indskrivningsbog 1729, efter Restaurering af Konservator Niels G å r tig .................311 Glaskonserveret Brev af 5. Januar 1350 fra Ærkedegnen Hem­ ming i R o s k ild e ............................................................................................ 317 Nørlem Kirkes Alterbibel fra 1633 efter R esta u rerin g .......................321 Trinitatis Kirkes og Skoles og Fattiges Regnskab 1788, ombun­ det og restaureret .................................................................................... 323 Kremer Compagni Protocol Anno 1688, ombundet og restaureret 324 Kardinal Franz E h rle......................................................................................... 326 Thorvaldsens Grav i Museets Gaard den 17. September 1938 . . 332 Fakkeltoget uden for Thorvaldsens Museum den 17. September 1938 ................................................................................................................. 336 Schweizer-Løven i L u z e r n .............................................................................. 349 Jason med det gyldne S k in d ......................................................................... 353 Forfatteren Victor K r o h n .............................................................................. 369 Luftfotografi af Kastellet .............................................................................. 373 Façade og Grundrids af det paatænkte Slot i K a ste lle t...................... 381 Nordre Sidefaçade og Grundrids af det projekterede Slot i Ka­ stellet ................................................ 383 Den projekterede Mølle paa Kongens Bastion og Gennemsnit af dens F u n d am e n t......................................................................................... 384 Kastellet. Udsnit af Resens Atlas 1674 .................................................... 385 Brogade 1—3 410 Brogade 3. Fot. 1 9 1 2 ......................................................................................... 413 Brogade 3, set fra Knippelsbro. Fot. 1928 ........................................ 415 Brogade 3, efter at Façadens Puds vara fh u g g e t.................................. 417 Brogade 3, Forhuset og Sidehuset set fra G a a r d e n ............................419 Brogade 3. Plan af 1. S a l ............................................................................. 421 Brogade 3. Parti af Sidehus og B a g h u s .................................................. 425 Professor, Dr. jur. Frantz Dahl ................................................................429 Pastor Hans Bastholm. Efter Michael Neiiendam: „Bastholmske Fam iliepapirer“ ......................................................................................... 435 A. S. Ørsted. Stik efter C. W. Eckersberg (1821) .............................. 437 Facsim ile af hidtil ukendt Brev fra A. S. Ørsted til Hans Bastholm 441 Nogle københavnske S e g l ............................................................................... 445 Oldermand for Drejerlavet J. H. L in d h a r d ............................................451 Trædrejer C. J. T a g em o se ............................................................................... 453 Side af Priskurantudvalgets Forhandlingsprotokol med Referat af Mødet 26. April 1896 ......................................................................... 463

Side

Herman Trier, Formand for Borgerrepræsentationen 1898— 1907. Maleri af Jul. Paulsen, 1907. Københavns R a a d h u s .................471 Side af Lindhards Priskurant fra Foraaret 1896, Rettelser paa­ ført med Blæk efter Triers K e n d e lse ....................................... 475 Barok Væg. Prinsensgade 5 ....................................................................483 Loftsgesimser fra Lille Kongensgade 41 og Torvegade 19 . . . . 485 Smedejerns Trappegelænder fra Købmagergade 52 ........................ 487 Loftsroset fra St. Gerlrudsstræde 8 ........................................................ 488 Vinduespost fra Graabrødretorv 7 ....................................................... 488 Landemærket 15— 17, opmaalt af E. C. Eriksen, F. R. Esbak og F. Haiiser-Hansen ................................................................................... 491 Dørlukker fra Nyhavn 22 ............................................................................. 492 Dørprofiler ................................................................................................ 495—497 N. F. S. Grundtvig ........................................................................................ 525 Altret i Vartov Kirke ................................................................................... 535 Vartov Kirke (før Ombygningen) ............................................................. 541 Vartov Kirke (efter Ombygningen). Set fra Løngangsstræde . . 547 Brandskilt for Københavns frivillige Redningskorps ......................554 Elbchaussee 157. Façade. Originaltegning af C. F. Hansen . . . . 566 Palmaille 49. Sydside. Originaltegning af C. F. Hansen .................567 Palmaille 29. Sydside. Originaltegning af C. F. Hansen .................569 Elbchaussee 78. N o r d s id e ....................................................................... 570 Elbchaussee 34. S y d s id e ......................................................................... 571 Frederiksberg S l o t ....................................................................................... 572 Frederiksberg Slot. M arm orb adet...................................................... 573 Det kinesiske Lysthus i Frederiksberg H a v e ................................. 574 Hans N a n s e n ................................................................................................. 576 Metropolitanskolen ........................................................................................ 581 Forsiden af Mindesmærket i Charlottenlund for Frederik VIII og L ou ise................................................................................................. 583 Det danske Folks Brudegave til Frederik VIII og L o u is e .................584 Mindesmærket i Charlottenlund for Frederik VIII og Louise . . 585

THORVALDSEN OG EN BILLEDHUGGER I DAG. Af J. GUDMUNDSEN-HOLMGREEN.

T horvaldsens enestaaende Position, nutildags alene i Kraft af hans Museum og helt bortset fra hans ab- solute Kunstnerværd, gør det indlysende, at en ung dansk Billedhugger kommer i Berøring med ham. Hvad kommer der ud deraf? Noget Billede af en almen Indvirkning af Thorvald­ sens Kunst kan jeg ikke give, men maa nøjes med at tale ud fra egne Erfaringer. Jeg skal søge at se klart paa Begivenhederne gennem ca. 30 Aar uden at lade mig narre af Nimbus og Sugge­ stion. Som Barn elskede jeg Thorvaldsen. Om han allerede dengang virkelig har betydet noget for min senere Ud­ vikling, ved jeg ikke. Et Barn følger jo de Voxne, ogsaa paa Museum, og tilmed fortalte min Bedstemoder om personlige smaa elskelige Oplevelser hos Pugs; iards, hvor den store og forgudede Mand jo kom, sammen med andre af Tidens fremragende Personligheder, saa baade hans Arbejde og hans egen Tid naaede mig, saa at sige, dengang. Men da jeg som 15— 16 aarig begyndte selv at se, kas­ serede jeg ham blankt. Jeg fandt ham kedelig og livløs, ikke nær saa morsom som Afstøbningssam lingen paa i

2 J. Gudmundsen-Holmgreen Kunstmuseet. Men ogsaa den blev jeg ked af til Slut. Og det var Thorvaldsens Skyld. Jeg begyndte nem lig paa det T idspunkt at blive klar over, at jeg selv vilde gøre Statuer, og da jeg bildte mig ind at kunne se, at Thor- valdsen blot havde søgt at kopiere Antiken, svor jeg paa, at det ikke skulde gaa m ig ligesaa. Jeg skulde nok selv lave m ine Statuer. Helt alene. Som sekstenaarig er man jo vældig klog og stærk og kan vælte hele Verden, især alt det, der smager af Auto­ ritet. Jeg kom til at nære en sand Afsky for at give mig af med andres Kunst i det hele taget og holdt mig virkelig nogle Aar helt borte fra at se paa Sculptur. Jeg mener nu 27 Aar efter, at jeg dengang rent in tu i­ tivt følte og handlede rigtigt. Jeg tror saaledes, Thorvaldsen gjorde m ig en meget stor Tjeneste dengang, fordi jeg fik Fred til selv at gaa og pusle og se paa Naturen. Den unge begyndende Kunstner skal, saa vidt som overhovedet muligt, ganske overlades til sig selv og Na­ turen. Har han da noget paa Hjærte, fam ler han sig frem uden skadelige Direktiver. Dette at beskæftige sig med at iagttage og opleve andres Kunst er et farligt og uhyre kompliceret Arbejde, der kræver Kraft og Personlighed. Den ganske Unge er som Vox og har kun Gavn af de Ind­ tryk, der melder sig spontant; Personligheden er saa alt overskyggende vigtig for en udøvende, og han løber Fare for at forkvakle den, om han for tidligt kommer ud af Svøbet. Første Gang jeg virkelig igen begyndte at interessere mig for andet end mit eget, var i Berlin 1913. Hvad der egentlig skete, ved jeg ikke, jeg tror ikke, jeg forstod ret meget, men i hvert Fald følte jeg noget, jeg aldrig før havde kendt. Det var en archaisk Statue, der gjorde stærkt Indtryk paa mig.

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag

3

Yngling fra Naxos. 6. Aarh. Altes Museum, Berlin.

4 J. Gudmundsen-Holmgreen Jeg kunde ikke glemme den, og før jeg vidste af det, var jeg hovedkulds paa Jagt efter Oplevelser. Og langt om længe kom jeg saa ogsaa til Thorvaldsen. Men da havde jeg i Aarevis søgt Selskab med andre Store end ham og deriblandt med en Række, som Thorvald­ sen af gode Grunde ikke havde kendt. Bortset fra mit meget tidlige Bekendtskab med Thor­ valdsen kan jeg saaledes sige, at jeg først mødte ham langt hen i min Udvikling. Og naar jeg nu gir m ig af med hans Arbejde, er der visse Sider af det, jeg har um iddel­ bar Glæde af, men i det store og hele savner jeg den Følelse af Samspil mellem Kunstværket og mig selv, som jeg har, naar jeg af og til staar overfor den Kunst, jeg føler m ig stærkt knyttet til. Mine Forsøg paa at nyde Thorvaldsens Kunst degra­ deres til Betragtning, hvor jeg bøjer mig i Beundring for visse Egenskaber ved hans Talent og konstaterer Mang­ len af andre Egenskaber, der for m ig er saa vigtige. Jeg skal prøve at forklare hvorfor. Den Kunst, som jeg er lykkeligst ved at opleve, maa først og sidst være Medleven i Livet selv, omsat i intens Form . Og intens Form vil for Sculpturens Vedkom ­ mende være et Resultat af lykkelig overstaaet Kamp mellem Naturens Kød og Blod og Stenen, en Kamp, hvor B illedhuggeren er den sejrende Feltherre, der præger Slagets Gang med sin Kraft og Aand — og det saa stærkt, at man mærker, det gælder Livet selv. Denne lykkelige Kamp har frembragt en Harmoni mellem Inspirations­ k ilden i Naturen og den i Stoffet, en Harmoni, saa Bære­ evnerne biir presset til det yderste, til Fremhæven af Karakteren baade af Naturen og Stoffet. Selve den haandgribelige Form, B illedhuggeren ser i Naturen og genoplever i sit Materiale, faar heri helt nye Virkemidler, han maa derfor føle for begges Udtryks­ former paa samme Tid.

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag 5 Naar han vil gøre Formen stor, rig og intens, naar han det ikke ved at ignorere Detaillerne, men ved at gennem ­ leve disse Myriader og saa indordne dem under den store rolige Form, ganske som de er det i Naturen. Vi kan se, hvordan f. Eks. Archaierne har gjort: Over­ fladisk betragtet, store udetaillerede Former, men i Vir­ keligheden et Væld af de finest nuancerede Overgange, hver Prik af Stenens Overflade lyser af Berettigelse af netop at være der, den er, og ikke blot en kvart Milli­ meter dybere inde eller længere ude — og ingen Konka­ viteter. Ethvert levende Væv er konvext, den tilsyneladende Hulhed viser sig altid ved rigtigt Eftersyn at være sam ­ mensat af en Rigdom af hvælvet Form. Jeg maa med et Sidespring lige nævne et Exempel paa, hvilken Betydning den konvexe Form kan have: Denne Konvexitet er een af Hemmelighederne ved Skønheden og Styrken ved Parthenon. Dette Tempel er i Pagt med det levende Liv, kun Søjler — men de lever og spænder paa den Plads, de optager. Med disse Betragtninger er det min Mening at danne en Baggrund for m ine Iagttagelser overfor Thorvaldsens Stilling til Formbehandling og Materialefornemmelse. Jeg kan ikke faa Øje paa hans Sans for Materialet. Hans Statuer egner sig fra Kompositionens Side bedre for Bronze end for Marmor; disse Træstammer og andre Støtter, for at Figurerne ikke skal knække i Anklerne, minder om romerske Kopier efter græske Broncer — og naar jeg tænker paa hans Formgivning, egner den sig i Reglen hverken for Bronze eller Marmor, men snarere for Træ. Naar jeg for at undersøge hans Formgivning ser paa hans Portraitbuster — naturligvis paa Gipsoriginalerne — faar jeg Indtryk af, at han mere har skrabet eller skaaret Formen frem, end at han har modelleret i Ler.

6 J. Gudmundsen-Holmgreen Og det var dog i Ler, han arbejdede, men han opnaaede sjældent den fine indholdsrige Form , som Leret kan hjælpe en til, om man behandler det følsom t. Jeg tror, han skulde have skaaret i Træ. Man ser i et Par tidlige Ungdomsarbejder — blandt andet i det Konkurrencerelief med Drengen hvilende sig til en Stamme — saa um iskendelige Evner for naturlig levende Modelleren Menneskeformer. De er meget rigere, finere og følsommere gjort, end han senere forsøgte det. Den intense Formgivning var ikke hans Styrke. Havde han arbejdet direkte i det Materiale, han tænkte sig Arbejdet udført i i dets endelige Skikkelse, kunde han have faaet udviklet sin Sans for Sculptur. Den Methode, han anvendte, først selv at modellere i Ler og dernæst lade Medhjælpere hugge Stentingen efter Gipsen, for saa en ­ delig selv at lægge sidste Haand paa Værket, kan føre til ganske ukunstneriske Resultater og berøver under alle Omstændigheder saare let Kunstneren den Chance, der ligger i under Arbejdet med selve Stenen at lære dens Krav og Væsen at kende. Maaske var saa ogsaa hans Relieffer blevet bedre. De er vidunderligt smukt og harmonisk komponerede, hvis man ser paa dem som Tegninger: flademæssigt. Han tegner sine Relieffer, mere end han former dem i tre D imensioner. Hans Tegninger er pragtfulde. Mesterlige i Forkortninger er Skikkelserne og L inier­ nes Spænding indenfor Rammerne; alene den selv fø lge­ lige og skønne Maade, han lader Figurer finde Ligevægt i en Cirkel, er overordentlig betagende. Men jeg kan ikke lide den manglende Forbindelse i Dybden mellem Bag­ grund og Figurer, der forsvinder ubehageligt ind i Væg­ gen bagved, selv om Fremgangsmaaden er overlegent lo ­ gisk gennemført. Sit Mesterskab viser han i sin Sans for den anatom isk rigtige Sammenhæng, den organiske Opbygning af det

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag

7

Barnebuste af Frederik VII. Thorvaldsens Museum.

8 J. Gudmundsen-Holmgreen harmonisk proportionerede og skønt skabte Menneske­ legeme og i sin Evne til at bruge denne Sans uden Brask og Bram, men netop saa selvfølgeligt, at man ikke faar Skygge af Anelse om, hvor overordentligt vanskeligt det er for en alm indelig Dødelig, blot dette at faa en Statue til at staa ordentligt paa Benene. Med legende Lethed skaber han sine Skikkelser, i ens­ artede Stillinger, men dog tilstrækkeligt varierede til at overbevise en om, at han magtede enhver naturlig Be­ vægelse. Med hans Kendskab til den m enneskelige Organisme fulgte i Sporet, saa at sige, hans Blik for Maaden, hvor- paa et Menneske bevæger sig naturligt, hvilket igen sik ­ kert har udviklet hans medfødte Trang til Balance og Harmoni. Han komponerer flere Figurer sammen lige saa selvfølgeligt harmonisk, som den enkelte, aldrig trænger nogen Disharmoni sig ind. Denne Virtuositet gør alle hans Skikkelser saa over­ bevisende menneskeligt organiske* Men i hans Grupper gør en lignende Egenskab sig gæ l­ dende som i Reliefferne: De er frontale uden Dybde, den tredie Dimension føles ikke stærkt nok. Ogsaa i hans Portraiter mærker man Virtuosen. Hove­ det sidder altid rigtigt paa Halsen, og Balancekompo­ sitionen er den finest mulige. I Busterne har han forøv­ rigt nærmet sig Naturen noget mere um iddelbart end el­ lers, og Resultatet for Formens Vedkommende er blevet, at den virker mere oplevet og derfor bedre. Men mange af hans Portraiter bærer Præg af at være Hastværksar­ bejde uden Inderlighed eller indgaaende Karakteristik af Modellen. Jeg tænker stadig paa Gipsgengivelserne, thi Marmorbusterne er grelle Exempler paa Thorvaldsens uheldige Fremgangsmaade. Trækkene er bogstaveligt ud ­ viskede i Marmoret, Formen gjort ringere og banaliseret. Overalt ser man Mærker af F il og Rasp, disse Værktøjer,

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag 9 der udsletter den prægnante levende Form. Fil og Rasp kan kun anvendes paa ret tidligt Stadium under Marmor- behandling. Den endelig fine og nuancerede og paa sam ­ me Tid store rene Form opnaas ved Brug af skarp Mej­ sel. For de øvrige Marmorting gælder noget lignende. Han havde i sine travleste Manddomsaar ca. 40 Med­ hjælpere for at klare Massebestillingerne rundt om til hele Europa; selvsagt naaede han ikke at præge alle disse Marmorarbejder med sin Aand, næppe nok med sin Haand. Og Lerarbejderne i de store Dimensioner fik han lagt op efter sine mindre Udkast og arbejdede dem saa selv færdige. En nødvendig Fremgangsmaade, naar han v il­ de gøre disse Ting; men de lider ofte af Overfladiskhed, saa kunstnerisk havde han sikkert staaet sig ved en no­ get mindre omfattende Virksomhed. Naar jeg skal se paa, hvad jeg kan lære af Thorvald- sen, maa det da blive dette: at jeg ikke lader een Side af Sculpturens Væsen tage Overhaand paa Bekostning af de andre. Hans Respekt for den m enneskelige Organisme og hans mesterlige Kendskab til den fordunkler hans andre Egenskaber. Hos ham kan jeg ikke lære dette: Du skal give dit inderste og dyreste, og det, saa stærkt du orker. Du maa selv finde Maaden at gøre det paa. Men du maa kende dine Udtryksmidler til Bunds og der­ for kunne din Metier. Det kan jeg lære af den store Kunst. Til syvende og sidst afhænger et Værks kunstneriske og menneskelige Værd først og fremmest af den Over­ bevisning, hvormed det er gjort, hvad enten Manglerne ved det er af den ene eller anden Art. Jeg er ude af Stand til at mærke nogen stor og gløden

10 J. Gudmundsen-Holmgreen de Overbevisning i Thorvaldsens Kunst; jeg har ikke F ø ­ lelse af nogen tvingende Nødvendighed ved Tilblivelsen; hvis jeg havde det, vilde jeg lægge mindre Vægt paa hans Mangler. Thorvaldsen m isforstod Antiken. For selv om han kendte den slappe og sidste Del af den, har den dog mere Nerve end hans. Han lærte de rent ydre Apparater at kende og saa ikke det vigtigste hos den og standsedes i sin frie Udfoldelse. Hans samtidige Freund, der aldrig naaede at udvikle sine rige Evner og fine Personlighed tilstrækkeligt, har mere Billedhuggersind. Det kan saaledes ikke nytte at ville give Tiden hele Skylden. Thorvaldsen rnaa selv bære sin Del af Ansva­ ret. Den Ro, han hentede hos Antiken, blev hos ham til en Pose af liden Interesse. For at en behersket Ro kan faa nogen Mening for mig, maa jeg føle, at der er noget, som biir behersket. Det føler jeg hos Grækerne fra det 6te Aarhundrede. Deres Ro dækker over sydende Lidenskaber, det viser deres vidunderlige Formgivning og hele H engivelse i Ar­ bejdet. Jeg kan mærke gennem deres Arbejder, at de har elsket denne Form, og hvad der boede bag den, og at de har lidt for den. Deres sjæ lelige Spænding fulgte med over i Stenen og gav den evigt Stempel af samme Spæn­ ding og Nerve. Opfattelsen af Naturen og af Stenen er gaaet op i en Eenhed, og der er organisk Sammenhæng i Stentingen mellem Sten og Emne, i Stenen selv og i Skikkelsen, ogsaa anatom isk, dog ikke slavisk, men saa det virker overbevisende. De største Virkninger beror ofte paa Overdrivelse — ogsaa i anatom isk Henseende — Belastning, men aldrig Overbelastning. Nu om Stunder, da vi jo henter Indtryk fra disse Ting og prim itiv og 100 Aars europæisk Sculptur, Thor­ valdsen ikke kendte, har vi vistnok i længere Tid været

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag

11

Thorvaldsens Selvportrætstatue, modelleret 1839. Thorvaldsens Museum.

12 J. Gudmundsen-Holmgreen tilbøjelige til, i Iver efter at finde tilbage til — eller frem til — de virkelige sculpturelle Værdier, da at overvur­ dere det genfundne — eller nyfundne — Land. Vor umaadelige Respekt for Materialets Betydning og vor Angst for at fortsætte Skønhedsdyrkelse af det m en ­ neskelige uden reel Rod i og Sammenhæng med Sten el­ ler Træ har maaske ført til, at man lettere nu om Dage tilgiver manglende Respekt overfor Naturens Organis­ me og Form end før i Tiden. Jeg tror nok, at Materiale- forsyndelser er noget nær det værste, en B illedhugger i Øjeblikket kan gøre sig Skyld i. Men denne Sammensmeltning af Natur og Stof er et saa afgørende centralt Problem for en Billedhugger, at hele hans Virksomhed trues, om han ikke er vaagen her­ overfor. Jeg mener, Thorvaldsen i høj Grad er et Tidsfænomen. Hans mægtige Energi og Arbejdskraft og hans Kæmpe­ talent og hans Evne til at falde ind under de givne For­ hold og dog fæstne sin Personlighed gir ham Geniets Adelsmærke. Dette i Forbindelse med hele hans Tids Struktur og saa endelig den Skæbnens Medbør, han havde trods tun ­ ge Tider for ham i hans Ungdom, førte ham følgerigtigt til Verdensberømmelsen. Jeg tror ikke, han nu kunde vinde samme Anerken­ delse, om hans Arbejder sendtes ud i den store Verden. Men vi kunde herhjemme gøre vort til, at han i hvert Fald fik fair play. Jeg tænker paa Frem førelsen af hans Arbejder i hans dejlige Museumsbygning. Som den Nationens store Søn han er, bør vi ære hans Minde hæderligt og ærligt og ikke ved at fylde hans Mu­ seum op med haandværksgjorte Kopier, ja, heller ikke med Kopier gjorte af Kunstnere.

Thorvaldsen og en Billedhugger i Dag 13 End ikke, om Thorvaldsen selv i sit Testamente i sin Uforstandighed vilde skænke Marmorgengivelser. Jeg mener bestemt, man vilde gavne baade Thorvald­ sen og os andre ved en gennemgribende Omordning af Museet. Alle hans Gipsting skulde frem i Lyset og det meste Marmor fjernes. En virkelig kunstnerisk Hensyntagen til hans Arbej­ der vilde gøre det lettere for Fremtidens unge B illedhug­ gere — og for den Sags Skyld ogsaa for andre Menne­ sker — at komme i naturlig Kontakt med det værdifulde hos Thorvaldsen.

H. N. CLAUSENS SYN PAA FORHOLDET MELLEM KUNST OG KRISTENDOM. MED SÆRLIGT HENBLIK PAA THORVALDSENS KUNST. Af SKAT ARILDSEN. Indledende Bemærkninger. I sin friske og fornøjelige Bog om den i sin Tid lands­ kendte grundtvigske Præst i Kongens Lyngby, Peter Rørdam, fortæller Morten Pontoppidan, at Georg Brandes i sin Tid satte Sindene herhjemme i Bevægelse ved at an ­ føre en Franskmands Ytring: »Le Danemark s’efface«, hvortil en begavet og aandfuld aldrende Kvinde i en pri­ vat Samtale bemærkede: »Jeg kan ikke se, at den Fransk ­ mand har Ret — ikke i Alm indelighed, men der er een Stand herhjemme, paa hvem jeg nok synes, hans Ytring kunde passe, nem lig Præsterne«. Pontoppidan kan ihvertfald paa eet Punkt sige Ja hertil, nem lig med Hen­ blik paa sin Samtids Præsters Holdning overfor Læg­ prædikanterne og Forsam lingsbevægelsen, rejst af d is­ se.1) Lad der nu være større eller mindre Sandhed i Franskmandens Ord. Eet er vist: et lille Land skal ikke selv gøre sig mindre, end det er. Men nu Kvindens Me­ b Morten Pontoppidan: En dansk Præst. Studier over Peter Rør­ dam. Kbh. 1898, 88—89.

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom J5 ning specielt om Præsterne synes at indeholde en god Portion Sandhed, mindre i kirkelig end i kulturel og ci­ vilisatorisk Henseende, hvad en Sammenligning mellem Før og Nu tilfulde stadfæster, enten vi betragter Præste­ standen som Helhed eller de enkelte Præster. Tænk blot paa Præstestandens betydningsfulde Indsats i Oplys­ ningstiden for Skolevæsen, Land- og Havebrug — i 150 Aaret for Stavnsbaandets Løsning bør ikke glemmes danske Landsbypræsters litterære og praktiske Fortjene­ ster af Landboreformerne og deres Gennemførelse.2) Tænk paa de grundtvigske Præsters kirkelige, kulturelle og politiske Indsats! Eller paa Prælater som Bisperne J. P. Mynster, H. L. Mortensen og Statsmanden D. G. Mon­ rad, Kirkemænd, hvis Ord O ffentligheden med fuld Ret agtede paa og regnede med. I denne Tidsalder og i denne Sammenhæng hører H. N. Clausen hjemme. Han var san­ delig ikke en Mand, der effacerede sig. Tværtimod! Den lille, faste og fint byggede, altid velklædte og gennem- soignerede Clausen med de skarpe og kloge Ansigtstræk forstod i Kraft af sin myndige Optræden og forstands- klare Tale at gøre sig gældende. Teologisk og kirkeligt, kulturelt og politisk har han indskrevet sit Navn ikke blot i Københavns Universitets, men ogsaa i Staden Kø­ benhavns, ja i Danmarks Riges Historie. Hans Levneds­ løb var, hvad hans Selvbiografi3) viser, fra først til sidst »et Arbejdsliv, varmt for Livets højeste Formaal, . . . . for Kristenlivets Udvikling og Fædrelandets Vel«.4) Hans vide Interesser omfattede ogsaa Billedkunsten. Hans for­ tjenstfulde Indsats gennem et langt Liv til Fremme af 2) jvf. P. Severinsen: Landboreformerne og Præstestanden, Præ- steforeningens Blad 1938/Nr. 24, 401 flg. 3) H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds og min Tids Hi­ storie (Kbh. 1877). (cit.: Opt.). 4) Sønnen, Aarhusbispen, Dr. phil. Johs. Clausens Tillæg til H. N. Cl.: Opt. 563 flg.

16 Skat Arildsen dansk Kunst har tillige sikret ham en hæderfuld Plads i Thorvaldsen-Kunstens Historie. Kunstsans var en Fam iliearv i den Clausenske, som det er den Dag idag i den Glausen-Frimodtske Slægt. I den Henseende slægtede Teologen og Politikeren Henrik Nicolai Clausen (1793— 1877) ikke blot sin Morfader, den lollandske Landsbypræst, Provst Niels Schiern paa, men ogsaa sin Farfader, den slesvigske Landsbypræst Claus Henrik Clausen. Størst Betydning for ham ogsaa paa dette Punkt fik dog hans Fader, Stiftsprovst over Sjæl­ lands, nu Københavns Stift, Henrik Georg Clausen, der ejede »en levende Følelse for det Skjønne i Udtryk og Tone«.5) Sansen for B illedkunsten i dens forskellige For­ mer fik Henrik N icolai skærpet under sin Opvækst væ­ sentligst under Faderens Vejledning, dels ved Hjemmets Samling af Malerier og Kobberstik, dels ved daglig Ud­ sigt til og stadig Færden i Faderens Kirke, den daværen­ de Vor Frue, som blev ødelagt under Englændernes Bom ­ bardement paa Hovedstaden 1807, endelig ogsaa ved Be­ søg paa Den kgl. Malerisamling og to private Samlinger, Konsul Hans W ests og den Moltkeske.6) Som ung Dr. phil. fra 1817 gjorde han fra Sommer 1818 til December 1820 en længere Udenlandsrejse, som blev et »Hovedpunkt i hans aandelige Frigørelses- og Udviklingshistorie«, fø l­ gelig ogsaa for Udviklingen af hans Kunstforstaaelse, der blev fremmet under Ophold i Berlin, Dresden og W ien, Rom og Paris.7) Kort efter H jemkomsten blev H. N. Clausen udnævnt til Lektor i det teologiske Fakultet ved Københavns Un i­ versitet (1821), Aaret efter til ekstraordinær og 1830 til 5) Skat Arildsen: H. N. Clausen og Kunsten i København, Hist. Medd. om Kbh. 3. Rk. I Kbh. 1935 (cit.: H. N. Cl. og Kunsten), 450— 51, 454. 0) ib. 452—54. 7) ib. 454.

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 17 ordinær Professor. Som saadan virkede han i henved to Menneskealdre, indtil han 1874 tog sin Afsked. Besjælet af varm Nationalfølelse og stærkt alment interesseret røgtede han Side om Side med sin Embedsgerning en meget omfattende og højst forskelligartet, betydnings­ fuld offentlig Virksomhed, deriblandt til Kunstens Frem ­ me baade i København og i Provinsen.8) »Ja, hvor træf­ fer man Dem ikke, naar der tales om Kamp for Sandhed og Ret, for Frihed og Fædreland og for det evigt Skjøn- ne?« skriver en Landsbypræst med fuld Føje til ham i Anledning af hans 50 Aars Embeds jubilæum .9) For Clau­ sen stod Arbejdet i Kunstens, i den offentlige Forskøn ­ nelses Tjeneste paa Linje med alt andet aandeligt godt og smukt, paa hvis Fremme der arbejdes. Han var fuldt overbevist om, at dette var et af de sikreste Midler til at modarbejde Tidens Materialisme og Egoisme.10) Takket være sin L ivsstilling kom Clausen allerede i 1830’ernes Midte i nærmere Forbindelse med Kunst og nært Samarbejde med Kunstnere. Hans Navn er først og fremmest knyttet til Opførelsen af Universitetets nuvæ­ rende Hovedbygning paa Frue Plads, der blev indviet d. 13. Oktober 1836, og til den kunstneriske Udsmyk­ ning af Universitetets Forhal, Gange og Festsal,11) frem ­ deles til Opførelsen af Universitetsbiblioteket',12) som aka­ demisk Værge for Københavns Domkirke (1834— 74) sør­ gede han fortjenstfuldt for dens kunstneriske Udsmyk- 8) ib. 455, 467. 9) Brev 2. April 1871 fra H. Jessen, Taagerup Præstegaard, til H. N. Clausen, H. N. Cl.’s Privatarkiv, Privateje. — jvf. SkatArild­ sen: Bidrag til H. N. Cl.’s Livshistorie, Personalhist. Tidsskr. 10 Bk. II Kbh. 1935, 175 flg. 10) H. N. Clausen: Fædrelandske Forhold og Anliggender. Kbh.

1880—81 (cit.: Fædrel. Forh.), 652. u ) H. N. Cl. og Kunsten 455—61. 12) ib. 462.

18

Skat Arildsen

Tkonxlliisfn

, J.C.OLund

J. V. Sonne: Brudstykke af den i 1846— 50 udførte, udvendige Frise paa Thorvaldsens Musæum. ning — Perlen heri er den Thorvaldsenske Skulptur.13) Han har ogsaa bidraget sit til Forskønnelse af Frue Plads og Dyrkøb, af Set. Annæ Plads og Esplanaden .14) Glemmes maa ej heller hans Indsats for Kunsten uden­ for København: for Forskønnelsen af Universitetets Landsby kirker, for Genopførelsen af Frederiksborg Slot og for Opførelsen af Landsoldaten ved Prinsens Port i Fredericia og Løve-Monumentet paa F lensborg Kirke- gaard.15) Interessen sam ler sig dog i denne Forbindelse væsent­ ligt om Clausens Forhold til Thorvaldsens Musæum og til Thorvaldsen personligt. Som bekendt er Clausens Navn nøje knyttet til Thorvaldsen-Musæet, i hvis Opfø­ relse og Indretning, Udstyrelse og Bestyrelse han tog saa

13) ib. 464—65. 14) ib. 464, 467. 15) ib. 467.

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom | g levende Del fra 1837 til 1876.16) Som Kirkeværge for Vor Frue kom han i et nært og kært Samarbejde med Thor- valdsen personligt. Under sit Romerophold paa den store Udenlandsrejse 1818—20 var det ham »en Modgang og et stort Savn« at maatte tage tiltakke med Thorvaldsens Atelier — Mesteren selv gæstede da København; men han deltog i Hovedstadens pompøse Modtagelse af sin ny Æresborger 17. September 1838. Paa J. V. Sonnes — nu næsten forvitrede, med Hensyn til historisk Troværdig­ hed af licentia artifica (kunstnerisk Frihed) uom tviste­ ligt prægede — Frise paa Thorvaldsen-Musæets Façade findes Clausens Skikkelse i Hovedfeltet, altsaa i den egentlige Modtagelsesscene, hvor en Gruppe festklædte og feststem te celebre københavnske Borgere byder den hjemvendende Berømthed Velkommen til hans Fødeby. Ved Festen for ham paa Hotel d’Angleterre et Par Uger efter (7. Oktober) var Clausen blandt Talerne; han h il­ ste Hædersgæsten som Skaberen af »den stolte Række af Skjønhedsværker«, i hvilke vi møder Kunsten »ren og kysk, usm ittet af Smaaligheds, Forfængeligheds, Letfær­ digheds Aand« og præget af himmelsk Sandhed, ophøjet Simpelhed og rolig Klarhed — det er i kort Begreb Clau­ sens Syn paa Thorvaldsensk Skulptur. Han værdsatte det fleraarige, nære Samarbejde, som Kirkeværgeposten bragte ham i til Thorvaldsen, der med særlig Omhu om ­ fattede den kunstneriske Udsmykning af Frue Kirke. Sammen med en lille, trofast Vennekreds stod han ved Kunstnerens Dødsleje 24. Marts 1844. Før det saa ene- staaende højtidsfulde Sørgetog 6 Dage efter satte sig i Bevægelse fra Kunstnerhjemmet i Charlottenborg til Vor Frue, holdt Clausen i Kunstakademiets Antiksal en stemningsfuld Afskedstale, sart præget af hans person­ lige Kendskab til den Afdøde. Som Medlem af Bestyrel­ 16) ib. 466.

2 0 Skat Arildsen sen for Thorvaldsens Musæum var Clausen med i den lille udvalgte Skare, som 6. September 1848 før Solop­ gang deltog i Overførelsen af hans Kiste fra Frue Kirke til Graven i Thorvaldsen-Musæet og -Mausoleet, om man vil.17) Clausens energiske og fortjenstfulde Indsats til Bedste for den Thorvaldsenske Skulptur baade i Vor Frue og i Thorvaldsen-Musæet skyldes selvfølgelig først og frem ­ mest hans brændende Interesse for Kunsten og Kunstne­ ren og hans berettigede Nationalstolthed over denne Danmarks europæisk berømte Søn, men har næppe væ­ ret ganske upaavirket dels af hans personlige Deltagelse i »opløftende Mærkedage« i Thorvaldsens og Københavns fæ lles Historie, dels af hans personlige Bekendtskab og nære Samarbejde med Danmarks navnkundigste B illed ­ hugger. I godt 40 Aar øvede H. N. Clausen saaledes en resu l­ tatrig Indsats til Fremme af baade kirkelig og verdslig Kunst, en Indsats, som han blev hædret for ogsaa af dan­ ske Kunstnere baade paa sit Livs store Mærkedage og efter sin Død.18) Hovedinteressen knytter sig dog i denne Forbindelse til den personlige Baggrund for hans ligesaa fortjenstfu lde som betydningsfu lde Virke i Forskønnel­ sens Tjeneste. H. N. Clausens Syn paa Forholdet mellem Kunst og Kristendom. Paa Baggrund af det ovenfor skitserede vilde det være naturligt at spørge, om Clausens kunstfremmende Be­ stræbelser i dansk Kirke- og Kulturliv blot var dikteret af ren og skær Kunstinteresse, der nødvendigvis maatte 17) Opt. 89, 202—03, 291—92. — Sigurd Müller: Nordens Billed­ kunst u. A. 91 (Fig. 182). — Fædrel. Forh. 755—63 (NB. 757) (H. N. Cl.’s Festtale til og Mindetale over Thorv.). 18) K. N. Cl. og Kunsten 467—69.

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 21 kræve Udløsning og ogsaa fandt en saadan i hans prak­ tiske Arbejde for Kunstens Udbredelse, eller om det var dybere begrundet. Hvorledes forligede han dette prin­ cipielt set med sin Universitetslærergerning som teo lo ­ gisk Professor? Det drejer sig her om et principielt Spørgsmaal: Hvorledes var hans, den evangelisk-luther- ske, systematiske Teologs Syn paa Forholdet mellem Kunst og Kristendom? Spørgsmaalet lader sig bedst be­ svare, naar vi undersøger hans Opfattelse af Kristendom­ men i Forhold dels til kirkelig, dels til verdslig Kunst. Til Besvarelse af Spørgsmaalet har Clausen ikke givet nogen sam let Fremstilling, men derimod i Aarenes Løb talrige Bidrag, der findes omspredt i hans Forfatterskab. De i det følgende i Teksten parentetisk anførte Aarstal angiver Tidspunktet for de forskellige Udtalelser, hvis Kildesteder findes anført i Noterne. Efter H. N. Clausen viser Religionshistorien, at der altid og overalt har været og er en nær og inderlig For­ bindelse mellem Religion og Kunst. Kunsten træder i Re­ ligionens Tjeneste som hellig Kunst, den religiøse Idé ytrer sig som kunstnerisk skabende Princip. Religionen sætter sig saaledes Mindesmærker om sin dannende Magt, om sin kunstneriske Inspirations- og Skaberevne. Som Religionen præger Kunsten, afspejler denne Reli­ gionens Aand og Karakter (1844).19) Hvad der, gælder de hedenske Religioner, gælder ogsaa og i højere Grad Kristendommen. Sand Kristendom forholder sig ikke asketisk eller negativt til Kunsten. Det er i Strid med dens Væsen og Vane »at adskille, hvad Gud og Naturen forener, at sønderskjære Baandet imellem Aand og Le­ gem«. Tværtimod adler og indvier den det sanselige ved at præge det som Skaberens hellige Værk. Kunst og Kri­ 19) H. N. Clausen: Udvikling af de christelige Hovedlærdomme. Kbh. 1844, 471— 72.

2 2 Skat Arildsen stendom er naturligt samhørende og samarbejdende Mag­ ter (1825).20) Som Evangeliet tager Sigte ikke paa denne eller hin enkelte Side af Mennesket, men paa det hele og fuldstændige Menneske, saaledes kommer det religiøse Liv da ogsaa i ligelig Grad til at gennemtrænge det m en ­ neskelige Væsen som Helhed og ytre sig som en harmo­ nisk Samvirken af baade Følelse, Tænkning og Vilje (1844, 1853) .21) Som Kristendommen er Fuldendelsen af Aabenbaringen og vel at mærke af en Aabenbaring, der om fatter hele Livet, henvises Kirken af Aabenba- ringsordet til at gøre Brug af enhver Form, hvorunder det guddommelige har aabenbaret sig i Guds rige og mangfoldige Verden (1853) ,22) Baade den kristelige H i­ storie, der om fatter et helt Persongalleri, og den kriste­ lige Lære, som. udtrykkes i Billeder og Lignelser, opfordrer ogsaa uvilkaarligt til kunstnerisk Fremstilling (1844) ,23) Det er altsaa ganske i x\abenbaringens Aand, naar den kriste­ lige Kultus tager i sin Tjeneste enhver Form, der tjener til Fremme af Fromhedslivet. Den kristelige Kults H i­ storie omfatter da ogsaa saavel Homiliens og Salmedigt­ ningens som den k irkelige Billed- og Tonekunsts H isto­ rie (1853).24) Først ved Kristendommen har saavel den himmelske Skønhed aabenbaret sig i Kunstens uudtøm ­ melige Rigdom for Menneskeheden, som den skabende Kunstneraand er hævet til en for Antiken ukendt Højde. Kilden til Kunstens højeste og reneste Liv maa sikkert søges i »Religionens Helligdom« (1825).25) 20) s. F.: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus. Kbh. 1825, 789—90. 21) Udvikling af de chr. Hovedlærdomme 473. — s. F.: Christelig Troeslære. Kbh. 1853, 120. 22) Chr. Troeslære 437. 23) Udvikling 473. 24) Chr. Troeslære 437. 25) Cath. o. Protest. 790, 796.

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 2 3 Hvad ovenfor er udviklet, gælder ligesaavel katolsk som protestantisk Kristendom; i begge Konfessioner er et positivt Forhold til Kunsten principielt naturligt og nød­ vendigt. Hvorledes skulde det være noget væsentlig ka­ rakteristisk for den evangelisk-protestantiske Kultus at forsmaa det æstetiske, digteriske og kunstneriske E le­ ment? Hvorfor skulde Kirken som protestantisk forka­ ste Brugen af Kunsten i dens forskellige Former, altsaa »af de Midler, hvorved Aanden stærkt og klart taler til Aanden?«. Hvorfor skulde Kirken som evangelisk stille Sandheden i Modsætning til Skønheden? I Betragtning a f saavel Evangeliets alt omfattende Sigte paa Menne­ sket som af dets talrige Tilknytningspunkter for Kun­ sten maa man tværtimod spørge, om Evangeliet ikke snarere »lyser Fred over alle de Tegn og Skikkelser, i hvilke Sandheden træder synlig og indtagende frem for Mennesket?« (1836).26) Principielt set burde Reformatio­ nen selvfølgelig ogsaa have ført til en Genfødelse af den k irkelige Kunst (1844).*7) Men H istorien artede sig nu ganske anderledes. De saakaldte »Billedstorme« er vel forklarlige og paa sine Steder endog undskyldelige, men medførte dog uerstattelige Tab; i den Henseende er det i højeste Grad beklageligt, at Reformationen i den nyere Tids Historie betegner »Ødelæggelsens Tidspunkt for Konstens Mindesmærker« (1836).28) Det er historisk set forstaaeligt, at den protestantiske Gudstjeneste paa Grund af de religiøse Forhold kom til at lægge overdre­ ven Vægt paa det belærende Moment og saaledes énsidigt tilfredsstille Tankens og ikke hele det m enneskelige Væ­ sens aandelige Fornødenheder. Prædikenen fortrængte alle de andre Kultusformer som Symbolik, hellig Tone- og Billedkunst; ogsaa andre, økonom iske, Faktorer sp il­ 26) s. F.: Populaire Foredrag over Reformationen. Kbh. 1836, 172. 27) Udvikling 476. 28) Populaire Foredrag 25—26.

2 4 Skat Arildsen lede dog her ind (1825, 1844, 1851).29) Resultatet er b le­ vet, at »en uæsthetisk Eensform ighed« og Ligegyldighed for k irkelig Kunst og Symbolik præger ikke alene den reformerte, men ogsaa den lutherske Kultus (1853).30) I Protestanternes »nødlidende Kirkebygninger« hersker i Alm indelighed »frastødende Nøgenhed og iisnende Kul­ de« (1859, 1878).31) Men hvorfor skulde den evangelisk ­ lutherske Kultus ikke kunne hæves til et højere og vær­ digere Trin, naar en alm indeligere udbredt kirkelig Sans sejrer? (1844).32) Som Luther var »ikke blot Or­ dets, men ogsaa Tonens og B illedets Vurderer«, saa- ledes bør den lutherske Kirke da ogsaa bryde med gam ­ mel Slendrian og arbejde paa en friere, fuldere og var­ mere Udfoldelse af Kultusformerne (1851).33) Takket være Luther er Tanken om en hellig Kunst da ikke frem ­ med for os evangelisk-lutherske Kristne. Al Tale om en speciel protestantisk Kunst, altsaa som Modstykke til ka­ tolsk Kunst, betragtede Clausen dog i 1825 som vistnok nærmest hørende den fjernere Frem tid til, saaledes i sin Ungdoms teologiske Hovedværk, »Catholicismens og Protestantismens K irkeforfatning, Lære og Ritus«. En Menneskealder senere kunde han i sit Livs sikkert b e­ tydeligste Arbejde, »Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid« (1859) konstatere, at Tanken om en særlig evangelisk-luthersk Kunst endnu da kun i ringe Grad var trængt ind i det kirkelige Liv, en Opfattelse, han ikke fandt Anledning til at ændre, da han i 1875 daterede 20) Cath. o. Protest. 784 flg., NB. 789. — Udvikling 476— 77. — s. F.: Den Augsburgske Confession, oversat og belyst ved historisk­ dogmatisk Udvikling. Kbh. 1851, 278— 79. 30) Chr. Troeslære 445. 31) s. F .: Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid. Kbh. 1859, 422 (2. Udg. Kbh. 1878, 658). 32) Udvikling 477. 33) Den Augsburgske Confession 279—80.