HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
St. Friis
74
maatte blive Tilfældet, da København i Slutningen af forrige Aarhundrede voksede til en Storstad. Af saa- danne Virksomheder skal blot nævnes Renovationsvæ senet, Garverier, Slagterier, Svinestalde, Kostalde m. m. Hensigten med efterfølgende Linier vil da, som i Over skriften antydet, være i korte Træk at give en Skildring af Udviklingen af de i Forbindelse med Koholdet her i København staaende Forhold i det 19. Aarhundrede og da specielt en Meddelelse om de Undersøgelser og de deraf resulterende Foranstaltninger, som blev foretaget i Aarhundredets sidste Aar. Indtil Bygningsloven af 17. Marts 1856 traadte i Kraft, fandtes der saa godt som ingen Bestemmelser for Ind retningen af Kostalde, for disses Drift o. s. v. De Forord ninger, Plakater o. lign., der nærmest gav sig af med Kostaldene, var særlig rettede mod Bortskaffelsen af Gødningen (Anordn, af 7. Maj 1777, Plakat af 2. Juni 1779, Plakat af 8 . Maj 1788 o. s. v.), dennes Opbevaring i tætte Gruber o. a. lign., medens enhver Borger forøvrigt havde Lov at indrette sit Kohold, som han fandt for godt. Et Tilløb til en Kontrol med Kreaturernes Antal i den enkelte Stald synes Plakat af 8 . Maj 1788 at være, idet det heri hedder: »Køernes Antal skal enhver, som holder dem, anmelde paa Renovationskontoret, samt hver Gang Til- eller Afgang forefalder«; — muligt har Hensigten med denne Bestemmelse, næst efter at hindre ikke tilladte Kohold, dog snarest været at kontrollere, hvor megen Gødning der produceredes i hver Stald, for at sammenholde denne Beretning med de fra Stalden udkørte Læs, hvorfor der ogsaa i Plakat af 14. Febr. 1765 er fastslaaet, at »hver Ko producerer 1 Læs Komøg i 3 Uger«, hvilket fra 1. Jan. 1859, paa Grund af, at Vog nene nu var større end tidligere, »beregnedes til at være 12 og ikke som tidligere 15 Læs om Aaret«. Saadanne Bestemmelser synes ogsaa den Gang at have
Made with FlippingBook