HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen 05 Man var dog klar over, at det ikke nyttede at lade for lystelsesetablissementerne rykke i marken for at få ændret dette forhold, selv om man havde fået en tyde lig fornemmelse af, at løjtnant Carstensen måske ikke var den dårligste at sende i ilden i denne sag, og Tivolis succes havde jo tilmed i en ganske betydelig grad for øget de vanskeligheder, der kæmpedes med. Til sidst enedes man om, at ansøgningen måtte kom me fra beboerne på Vesterbro og i Frederiksberg sogn, og den kom til at lyde på, at Vesterport ønskedes holdt åben hele natten, og at pontonbroen fik lov til at ligge ude hele året, selv om denne bipassage endnu kun øn skedes gjort fri til afbenyttelse for fodgængere indtil klokken tolv nat. Det knagede i den ring, der hidtil havde ligget rundt om hovedstadens hjerte. I 1840’erne slog den revner hist og her, men først de kommende årtier fik set den uimod ståelige kraft, hvormed enhver mulighed for gennembrud udnyttedes. Selve fæstningslinien holdt endnu i mange år; men da den stykkevis sløjfedes, var den forlængst kun et styk ke idyllisk romantik. Løjtnant Carstensen og Tivoli skød den første bresche, og under Tivolis træer og i Ørsteds- parken ligger nu den sidste og eneste romantik, som det København, der overskyllede hele den øvrige voldlinie, kan søge til. Kilder: G eneralkomm issariatskollegiets kgl. resolutioner 1843— 47.
Made with FlippingBook