HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
706
R. B e rg
ver han, »er af Lysets Slægt, og at Verden og Menneske livet kan trænge til Lys, det ved man vist, saa det gælder kun om det rette Forhold at udfinde mellem Lys og F ri hed. — — Jeg tør ikke kaste saa mange ud paa F ri hedens dybe Hav, thi jeg kan ikke hjælpe dem, hvis de ej kan svømme i Konkurrencens Bølger.« Paa den anden Side ha r vi saa en Mand som Brygger Jacob Jacobsen, helt igennem Foregangsmanden. Som ung, ivrig Tilhører ved H. G. Ørsteds og andres Fore læsninger, som Brygger stadig eksperimenterende og u n dersøgende, aldrig træt af at tage fat paa ny, hver Gang et Forsøg er mislykkedes, i alle Forhold sikker paa sig selv, ivrig Forkæmper for Frihed baade paa Næringsvæsenets og det borgerlige Omraade. Hver Gang noget er lykkedes for ham, tager han uden Betænkning det næste Skridt, stadig videre og videre, altid med Tro paa, at Sejren vil naas. Saaledes stod da to Tidsaldre overfor hinanden. Den gamle i Forsvar for det, man kendte og havde prøvet, fuld af Angst for det nye, som var i Fremmarch. Den nye stormende frem med Ungdommens Mod, med Lyst til at slaa alt det overleverede omkuld og til at bygge en Verden op, hvor der var Plads til at røre sig, og hvor intet hindrede det frie Individ i at udfolde sine Kræfter. Det var ud af denne Stemning, Industriforeningen blev til. De frie Kræfter har faaet Lov til at vise, hvad de ev nede, og hvem vil nægte, at der naaedes meget? Men nu, hundrede Aar efter, staar vi atter ved en ny Tidsvending, da Feltraabet ikke længer er Frihed, men Orden og Sammenhold. Ogsaa paa det Omraade har den gamle Forening vist sig mægtig til at løse Opgaven, som ligger for.
Made with FlippingBook