HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

700

R . B e rg

i øvrigt for de flestes Vedkommende den, at de som de rene Haandværkere, de var, kun gav sig af med Kunde­ arbejde og derfor slet ikke var indrettet paa at gøre P ro ­ paganda for deres Frembringelser i en større Kreds. Der er da ogsaa bevaret et Sagn om, at Komitémedlemmerne selv maatte henvende sig til Udstillerne og i mange Til­ fælde ligefrem hale Genstandene frem. I og for sig var dette nu ikke saa underligt. Køben­ havn rummede paa den Tid en Række fremragende Haandværkere i de forskellige Fag, men nogen egentlig Industri fandtes der kun meget lidt af. De Virksomheder, der kom Begrebet Industri næ r­ mest, var Københavns 9 Jernstøberier, der i 1835 havde beskæftiget 177 Arbejdere og leveret 5600 Skippund støbte Varer, endvidere Drewsens Pap irfabrik ved Strandmøllen, der dog først 1827 havde faaet sin første og 1835 sin anden Papirmaskine. Den Tekstilfabrika­ tion, som i 18. Aarhundredes Slutning særlig havde p ræ ­ get dansk Industri, var kørt helt bagud af den uden­ landske Konkurrence. Nu var det særlig Bomuldsvæve­ rierne, der betød noget, men naar man hører, at P roduk­ tionen paa dette Omraade i København var fordelt paa 35 »Tøjmagere« med i alt 376 Svende og Lærlinge samt 286 andre Arbejdere, vil man forstaa, at det ikke drejede sig om store Virksomheder. En virkelig stor Fabrik var kun Modewegs Klædefabrik i Brede, der beskæftigede 200 Arbejdere ved 22 Væve. Meget at bygge paa var der ikke, og man forstaar de r­ for, at Komitéen var særlig rørt over den Virksomhed, som var udfoldet af Kordegn Rasmussen i Assens. »Denne driftige Mand,« som Komitéen kalder ham, havde i Tids­ rummet fra 1824 til 1836 med yderst ringe Pengemidler grundlagt en Fabrikation af Karter og deraf forfærdiget 75086 Par. Han beskæftigede 9—10 voksne Mennesker til daglig, men om Vinteren 70—80, hvorhos han om