HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

DA INDUSTRIFORENINGEN BLEV TIL. Af R. BERG.

I »Mit Livs Eventyr« fortæller H. C. Andersen for Ti­ den om 1830, at han en Dag besøgte sin unge Ven Orla Lehmann, der da laa paa Landet i Valby, og at Lehmann jublede ham i Møde med et Vers af Heine: »Thalatta, Thalatta, sei m ir gegrusst, du ewiges Meer«. Og saa læste de Heine. Eftermiddagen gik, og Aftenen gik, det blev ud paa Natten, og H. C. Andersen maatte blive der til næste Morgen, og da havde han lært en Dig­ ter at kende, »der sang ud af hans Sjæl og greb i den de stærkeste der vibrerende Strenge«. Han fortrængte Hoffmann, der hidtil havde indvirket saa stærkt paa An­ dersen. Billedet, der tegner sig for én, af de to unge, grebne Mennesker er saa betegnende for Tredivernes Ungdom. Heine var Tidens Digter. Hans Sentimentalitet, hans Spot og hans Oprørskhed henrev dem. Thi selv stod de jo i Modsætning til alt om dem og vilde lave Verden om. Det gamle Samfund var for dem snævert, stillestaaende, havde ingen Plads for dem og deres vidtstormende Tan ­ ker. Da Orla Lehmann mange Aar efter som moden Mand nedskrev sine Erindringer, stod København for ham som en Ravnekrog, hvor alt var sovende, Menne­ skene, Regeringen, Tranlamperne og Vægterne. Den Slægt, som var ung i Trediverne, følte, den stod over for en ny Tid, da alt var opadgaaende. Den havde