HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

676

Knud Kinzi

vendigt til deres x\rbejdes Fortsættelse, »hverken ved Mestrene eller andre, da vi dog forhen, naar vi har mang­ let, kunde bekomme ved Spinderne, som gaar ved Volden eller andre Steder.« De beder derfor 0111 Tilladelse til at forsyne sig »her eller uden Byen« eller »anlægge en Re­ berbane uden Stadens Porte, . . . . da vi haaber at faa en af de fattige Rebslagermestre, som paatager sig at a r ­ bejde for os, naar vi forskaffer ham de fornødne Reqvi- sita, saa vi ej skal, som forhen er sket, dependere af 5 å 6 Rebslagermestre, 0111 de vil forunde os Sejlgarn eller ej, og dog tillige være fornøjede med de for os utaalelige Priser.« Rebslagernes Svar af 17. Januar 1780 er med Næb og Klør: Hos hvem h a r nogen Sejlmager bestilt Garn (med rimeligt Varsel og villet betale derfor!) uden at kunne faa det? Nej, Sejlmagerne har behandlet os slet. De køber deres Varer hos os paa Kredit, men beta­ ler aldrig, og naar vi lukker for Kreditten, køber de hos andre (uden for Lavet). Derefter omtales Sejlmagernes store Gæld (ca. 1000 Rdl., 4—5 Aar gi.) til Rebslagerne, som nødig vil inddrive den ad Rettens Vej, der er dyr og besværlig: Da Lynning skulde have 81 Rdl. 1 Mk. 2 Sk. fra Sejlmager Diderichsen 1778 (cfr. Hof- og Stads- rettens Tilsigelse af 20. Marts 1775), og da Buch 1774 skulde have 66 Rdl. 8 Sk. fra samme Sejlmager, kostede det hver Gang 12 Rdl. Endvidere har samme Diderich­ sen 1771 leveret Det kgl. oktroyerede Guinesiske Com- pagnie Sejlgarn til to Skibe (attesteret 10. Januar 1780 af Ekvipagemester J. Becker). Og endelig køber Dide­ richsen sin Lie hos »uberettigede, som ikke maa eller bør tjære samme, og tjærer samme ved Hjælp af hans Folk hjemme i sin Kælder under Huset, hvoraf letteligen Tab og Skade kunde rejse sig saavel for hans Huses Beboere som og for Naboerne, og hvorved Brand-Assurance-Cas- sen tillige kunde komme til at lide, og hvoraf forhen er existeret stor Ulykke her i Staden.« Paa Klagen over