HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Knud Kinzi

672

vig Meyer Aaret forud forgæves har søgt.1) Nu stillede altsaa for første Gang to Rebslagere deres Baner op ved Østervold, dér, hvor de fleste af os endnu et Stykke ind i dette Aarhundrede har set en Rebslager stille passe sin rolige Dont. Hans Baner har ligget nøjagtigt paa samme Plads, som Andersen eller Nielsen 1853 fik anvist — den anden Bane har sikkert ligget lige Syd derfor, men h a r maattet vige for Østervoldgades Trafik —, idet Bane- pladsen netop laa ud for den Del af Volden — Mølle­ bastionen eller Piichlers Bastion, som den kaldtes efter sin tapre Forsvarer Natten mellem 10. og 11. Februar 1659, Oberst Eustachius Piichler —, som fik Lov at ligge længst. Allerede en Snes Aar efter Banernes Anlæggelse gik man i Gang med at sløjfe Voldene; men man be­ gyndte vestfra, og Østervold fik endnu Lov at ligge, efter at Vestervold og Nørrevold var faldet for Udviklingen. 1885 blev Piichlers Bastions Nabo mod Vest, Quitzows eller Runde Kirke Bastion, overdraget Staten, som her 1889—96 byggede sit Kunstmuseum. 1896 faldt Naboen mod Øst, Rosenkrantz Bastion, der maatte give Plads for Kystbanen og Østbanegaarden. Først i 1912 maatte Re­ berbanen vige for en mere moderne Bane: den underjo r­ diske Jernbane. Træerne fældedes 1913, Idyllen fo r­ svandt, og ud paa Foraaret 1913 kom en Forløber for det Maskinuhyre, som kaldes »Gravkoen«, og aad den Vold bort, der havde givet Plads for det uddøende Haand- værk. Men Rebslageren kunde ikke protestere. Da Hen- rich Andersen 1856 overlod sin Bane til sin Svoger Hans Kruse, gjorde Magistraten udtrykkeligt opmærksom paa, at de kun fik overladt den Plads til midlertidig Benyt­ telse.2) Frimestrene maatte kun lave smaat Arbejde. Der var Tvivl om, hvorvidt islandske Fiskeliner hørte hertil, idet x) 2. S. 3599/1852. 2) 2. S. 1070/1856, 1861/1856.