HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Hans Knudsen

536

slog Brooke h am dog a t vende h jem til Eng land ; »hvis De skulde mene, at London er for d y rt et Opholdssted eller York fo r blo ttet for litteræ rt Selskab, saa er der Universi­ teter og Kollegier i and re Dele a f Kongeriget, hvor L itte ra ­ turen dyrkes, og hvor Opholdet i Henseende til Omkostnin­ ger er tilstrækkelig rimeligt. De vil bemæ rke, a t jeg ikke h a r nogen Tanke om, at De skulde bo p aa Deres Ejendom , thi i Betragtning af de Livsvaner, De paa nærværende Tid m aa have lagt Dem til, tro r jeg virkelig ikke, at dette vilde være efter Deres Smag«.1) Her er maaske noget af Forklaringen paa Levett Hansons Fo rkæ rlighed for Udlandet. Hans engelske Indkom ster h a r dér tillad t h am at leve i Kredse og dy rke Interesser, som den højere Levefod i hans H jem land vilde have afskaa- ret h am fra. Brevene fra W illiam Brooke omhandler ogsaa to andre Forhold, som aab enb art h a r ligget h am meget p aa Sinde, nemlig dels Oprettelsen af et Testamente til Fordel for hans Sekretæ r og K amm ertjener Ruhi, dels h an s M alerisam ­ ling i England. Riihl var hans »man of all work«, men T je­ neren var vist i nogen Grad blevet Herre i Forholdet. Der findes en lille Lap fra Levett Hanson til Riihl i Anledning af en tilsyneladende Uoverensstemmelse i de engelske Op­ gørelser af hans Tilgodehavender i 1804, som han nærmere gør sin Hovmester Rede for, hvorefter han skriver: »Det er ikke mig, som ikke h a r nogen Tillid til Dem; det er Dem, der ald rig tro r mig. — Jeg vil k u n tilføje, at godt Humør eller god Natur avler Tillid«, og han slutter: »De skulde være mere nobel i Deres Slutninger og ikke for stedse m is­ tænke og fordømme den Mand, De engang havde stor Ag­ telse for, og De b u rd e fremdeles anse mig for Deres b ed ­ ste Ven, men jeg vil ikke skændes længere med Dem«.2) Malerierne havde Levett Hanson arvet efter en Tante x) Privatarkiv, Brookes Brev 12. Decbr. 1807, Nr. 20. 2) Smst., Brookes Brev 6. Febr. 1804, Nr. 4.