HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Carl C. Christensen

3 6

maleriske Hyggelighed, med Kastanjetræerne, Kirsebær­ gangen og Stadsgravene, var det nemlig almindelig Skik og Brug, at Størstedelen af Københavnerne promenerede paa Volden Aftenen før Store Bededag i Tiden Kl. 6 til 7. Officielt kom man dér for at høre Klokkeringningen fra Gitadelskirken, Reformert Kirke, Trinitatis Kirke, Frue Kirke og Skt. Petri Kirke, der alle laa i Nærheden af Volden, men uofficielt var det for at kunne vise sig i det nye Foraarstøj, møde Venner og Bekendte, de unge Damer og de unge Herrer for i den tætte Menneskevrim­ mel, der i den ene Time bølgede Volden op og ned, at kunne veksle et stjaalent Øjekast og et skjult Haand- tryk, naar de passerede forbi hinanden, men Fader og Moder maatte endelig ikke se det. Det er denne Foraarsparade, Poul Martin Moller saa malende har skildret i sin „Aprilsvise“ fra 1819, hvis 1. Vers lyder: „Grøn er Vaarens Hæk, Kaaben kastes væ k ! Jomfruer sig alt paa Volden sole; Og i sit Digt „Paa Volden store Bededag, en lille ni- aars Pige taler“ lader Henrik Hertz1) et lille Barn, der ligeledes promenerer paa Volden for at høre paa de rin­ gende Klokker, henvende sig med forskellige Spørgs- maal til disse, hvis Svar for hendes Ører stadig lyder som det alvorlige, afvisende „Ingenlunde! Ingenlunde“ . Om alt muligt spørger den lille Pige og siger i Vers 8 gravalvorligt: Luften er saa smuk, Deres Længselssuk Kendes let paa deres Silkekjole“.

1) H. Hertz „Digte fra forsk. Perioder“, 2. Bd., Kbhvn. 1851, S. 56.