HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Flemm ing Dahl

474

kunstig; men den vil ved nærmere Overveielse findes gan­ ske simpel og naturlig, og det er Ministeriets Overbevis­ ning, at netop gjennem denne Valgmaade, der aldeles fje r­ ner ethvert Majoritets-Tyranni, og giver enhver politisk Anskuelse, der ha r vunden nogen mere betydende Tilslut­ ning, Udsigt til at blive repræsenteret, vil en rolig og besin­ dig Udviklingsgang og en mere almindelig Tilfredshed med Forfatningen bedst kunne sikres «20) Frederik VII’s Approbation af Valglovsudkastet faldt St. Hans Dag 1855, og 2. Oktober s. A. stadfæstede Kongen Forfatningsloven med tilhørende Valglov. Dermed var Danmark paa et betydningsfuldt statsretligt Omraade ble­ vet et Foregangsland. Allerede tidligt havde C. G. Andræ dog k lart indset det mislige ved det gængse Repræsentationssystem, som han i den grundlovgivende Rigsforsamling 1848—49 i et selv­ stændigt Forfatningsforslag (af 28. Marts 1849), der tilsig­ tede, at 21 5 (60) af Rigsdagens 150 Medlemmer skulde væl­ ges flere ad Gangen ( 6 ) i større Kredse — forgæves søgte ændret. Det synes, som om Tanken om Forholdstalsvalg - maaden allerede her er begyndt at dæmre for Andræ;21) men selv i sin første Skizze til Fællesforfatningen 1855 er han dog endnu ikke naaet videre end til Løsenet: »Intet Majoritetstyranni«.22) Ogsaa Bondevenneføreren Oberst A. F. Tscherning har for øvrigt en Tid været inde paa det samme,23) og andensteds har lignende Tanker været frem ­ me før — i F rankrig saaledes siden 1770, i Australien 1821 og 1838—40, i Svejts 1842—46, i Amerika 1844 — men no­ get afgørende statspolitisk Resultat var dog ikke blevet naaet, og Andræ anede intet herom.24) Derimod ha r han — ganske visst i saare begrænset Omfang— en Slags Forløber, hvis Tankegang han muligvis (?) har været bekendt med, i Dispachør A. Wessely (1800—75). Denne, der omvendt maaske har mindedes Andræ’s Udtalelser 1849, stillede nemlig under Behandlingen af den første Forretningsorden