HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Flemm ing Dahl

468

C. G. Andræ er da ogsaa Hovedforfatteren af »Forfat­ ningslov for det danske Monarkies Fælledsanliggender« af 2 . Oktober 1855 (»Oktoberforfatningen«), og h a n s er Ho­ vedæren for dens Gennemførelse i det kongevalgte (»ulov­ lige«) Rigsraad af 26. Juli 1854, ligesom han alene er Op­ havsmanden til »Foreløbig Lov angaaende Valgene til Rigs- raadet« af 2. Oktober 1855, der som den første Rigs-Lov i Verden fører Forholdstalsvalgmaaden ud i Livet. Med Rette bærer Rigsraadsvalgloven alene Andræ's Kontrasignatur,11) h a n s Navn skulde den gøre udødeligt! Imidlertid skulde det odiøse Skær, som faldt over den Andræ’ske Fællesfor­ fatning, der, ved at muliggøre et fortsat politisk Samliv mel­ lem Tysk og Dansk, paa det alvorligste krydsede de slesvig- holstenske Planer om Monarkiets Søndersplittelse, ogsaa ramme den til Forfatningsloven knyttede Valglov, men gan­ ske visst med Urette. Naar nemlig Slesvig-Holstenerne med Baron Carl Scheel-Plessen som Ordfører saa heftigt angreb netop Valgloven, skyldtes det for en stor Del, at den der­ ved fastslaaede Forholdstalsvalgmaade hindrede Oppositio­ nen i ved de direkte Valg at erobre samtlige Rigsraadsman- dater i Holsten paa det legitimistiske Mindretals Bekostning. I Hertugdømmet Slesvig havde derimod Ministeren H. I. Raasløff — imod Andræ’s mest energiske Protest — vun­ det Kong Frederik VII for Bibeholdelsen af den gamle Fler- talsvalgmaade, hvorved Slesvig-Holstenerne sejrede i de sydlige, Danskerne i de nordlige af Hertugdømmets 5 Een- mands-Kredse. Ved de indirekte Delegationsvalg, som i Med­ før af Oktoberforfatningens § 27 fandt Sted i Hertugdøm­ mernes Provinsialstænder, gennemførtes derimod Forholds­ talsvalgmaaden, hvorved Mandaterne — til Oppositionens Forbitrelse — fordeltes retfærdigt imellem Partierne.12) Den navnkundige Valglov af 2 . Oktober 1855 foreligger allerede i Datiden trykt paa hægge Sprog, paa Tysk bl. a. i »Gesetz- und Ministerialblatt fiir die Herzogthiimer Holstein und Lauenburg« 1855, S. 268—76, og i H. A. Zachariå: »Die