HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Carl C. Christensen

3 4

ved Forordningen af den 26. Oktober 17701) „angaaende nogle af de anordnede Fest- og Hellige-Dage, deels at afskaffe, deels at henlægge til de næstpaafølgende Søn­ dage“, nemlig: den 3die Festdag af de 3 store Højtider Jul, Paaske og Pinse, Hellig 3 Kongers Dag, Mariæ Ren­ selsesdag, St. Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag, Mikkels­ dag og Alle Helgensdag; samtidig ophævedes den for Kø­ benhavn anordnede Taksigelsesfest den 23. Oktober. Det er denne Struensees Ophævelse af en halv Snes Helligdage, som i Tidernes Løb har givet Anledning til Postulatet om, at han sammendrog flere Helligdage til en: Store Bededag. I vort Naboland Sverrig har man ligeledes Bededage, Bondagar, som de kaldes, af hvilke der siden 1676 stedse har været 4 aarlig. Disse er dog ikke, som i Danmark, beregnet efter en vis Regel, men fastsættes af Regeringen inden hvert Aars Begyndelse ved den saakaldte „Bon­ dagsplakaten“. For Tysklands Vedkommende er Forholdet anderle­ des, thi der fastsatte i 1892 den preussiske General- synode, at Onsdagen før „Totensonntag“ (d. v. s. den sidste Trinitatis Søndag) skulde være Buss- und Bettag. Den tyske Bededag er altsaa varierende, ligesom den dan­ ske, men hin retter sig efter, hvor mange Søndage efter Trinitatis der er det paagældende Aar, og disse varierer fra 24 til 27 i Antal. I 1935 var saaledes Buss- und Bettag den 20. November, medens den i 1936 bliver den 18. November. I Sydtyskland fejres Søndagen Invo- cavit2) som Buss- und Bettag. Den danske Store Bededag falder i Modsætning til de svenske Bondagar og den tyske Buss- und Bettag for­ 1) Christian den Syvendes Forord. 1770, S. 165. 2) 1. Søndag i Fasten; Navnet er Begyndelsesordet af en af de Davids Salmer, som Pave Gregor dannede til Indledning af Guds­ tjenesten.