HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Smaastykker

454

Verdenskrigen blev solgt, det blev betalt med en Snm, der langt overgik Prisen paa det i sin Tid leverede Møbel. Det var saa som saa med Renligheden paa de gamle Værksteder. Det var ikke ualmindeligt i gamle Dage, at der blev holdt Høns i de københavnske Gaarde, og skønt Pariser-Jensens Værksted laa paa 1ste Sal, fandt Hønsene ofte Vej derop. Engang da Værkstedet havde fint Besøg, skete der noget pudsigt. Hertugen af Cumberland, som under et af sine Besøg her havde købt et gammelt Skrin, stod og talte med Pariser-Jensen om dets Istandsættelse; da spankulerede en stolt spansk Hane hen bag den intet­ anende Hertug og satte pludselig i med et vældigt Gal til stor Forskrækkelse for Hertugen, der dog bagefter mo­ rede sig kongeligt over det passerede. I det hele taget stod den gamle Mester paa en ret for­ trolig Fod med sine Kunder. Hans omfattende Indsigt og Viden om Stil, Møbler og gamle Sager, parret med stor Beskedenhed, gjorde, at de syntes om ham. At han ogsaa kunde vise Folk til Rette, naar de troede at kunne spille overlegne, viser følgende lille Tildragelse. En for længst afdød Kunde af den ubehagelige Type, man nu til Dags kalder Gullashtypen, havde hos Pariser- Jensen bestilt et Hundehus til sin store Lænkehund. Reg­ ningen kom til at lyde saaledes: Hr. N. N. Forfærdiget et Hus til en Hund Summa. . . . Omtalte Kunde var efter dette aldrig uhøflig eller ufo r­ skammet mere. Lutter Glæde var det nu heller ikke i gamle Dage, og­ saa dengang var der sløje Tider for mange smaa Haand- værksmestre. Naar Svendene havde faaet deres Løn, var der ofte ikke meget tilbage til Mesteren selv. I saadanne Perioder fremstillede man hos Pariser-Jensen Rokoko­ kommoder. Hans Kommoder var kendt over hele Byen, Modellerne havde han med fra Paris. Den øverste Plade var ofte af Marmor, og almindeligvis var der tre Skuffer og et smukt udskaaret forgyldt Underparti. De var van­ skelige at lave, og der blev derfor aldrig forfærdiget m in­ dre end to ad Gangen. Smagen og Stilen kan der jo være delte Meninger om; men der blev præsteret meget smukt Møbelarbejde i den­ ne Stil, selv om Goncourt kaldte den la vulgarité élégante. Indtil sit 80. Aar arbejdede den gamle Mester paa sit