HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

„F rem p aa det rullende H jul —1

4 4 3

borg, i GI. Hestehave; den gik rundt om en Dam, og første Gang, der var Væddeløb, faldt da ogsaa en af Del­ tagerne i Vandet. Han naaede dog over Maalstregen kun 28 Sekunder efter Nummer 1. Ogsaa den i 1887 stiftede „Langelands Cycle Club“ fik allerede samme Aar en Væddeløbsbane.1) I Begyndelsen af Aaret 1885, da Banediskussionens Bølger gik højt i „Dansk Cycle-Tidende“, fremkom en Indsender i al Beskedenhed med en Idé, hvis Realisation efter hans Mening maatte være af enorm Betydning for Cyklesporten i København. Det, han ønskede, var „Intet mindre end Anlæget af en smal grusbelagt Ridesti om­ kring eller igjennem Byen, særlig forbeholdt Cyclisten i Lighed med den tilstedeværende Ridebane for „Hesteryt­ tere“.“ Det var Synd at sige, at dette det første Forslag om en Cyklesti i København blev modtaget med Begej­ string. Tværtimod. I Bladets næste Nummer blev det skaa- ret kraftigt ned. En Indsender skrev: „At anlægge og ved­ ligeholde en Ridesti for Bicycleryttere gjennem og om­ kring Byen tror jeg vilde udkræve større Vanskeligheder og Omkostninger, end Anskaffelsen af en Væddeløbs- Bane; men aldeles afset herfra, vilde en smal Ridesti om­ kring Byen let friste Bicyclerytterne til at kjøre med fuld Fart, noget som Publikum og Politi snart vilde søge at sætte en Stopper for.“ En anden Modstander af Cyklestier skrev kort og godt, at lian ikke vilde indlade sig paa nær­ mere Drøftelse af Sagen, „da jeg betragter denne Ide som fuldstændig urealisabel.“ Foreløbig fik de to Pessimister Ret. Der kom ikke nogen Cyklesti i København før 1892, da Bicvclerne næsten var forsvundet fra Biæns Gader.2) Samtidig med Bicyclen brugtes den trehjulede Cykel, Tricyclen, navnlig af de ikke ganske unge. Paa den rullede man mageligt af Sted uden alt for stor Udsigt til at vælte, J) D. C. T. 1887. Nr. 19. S. 146—48. Nr. 21—22. S. 163. 2) D. C. T. 1885. Nr. 15, 16.