HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

K astellets forskellige Stalde, sæ rlig M adam Bugges Stald 4Q5

Tidspunkt som den gamle Stald, der er saa forfalden, at den skal ombygges (Ingk. Ark. Nr. 2); Sagen lod imidler­ tid vente paa sig; og den 28. Juli opgav man den ganske, da den var for fugtig, eftersom dens Gulv laa lavere end Gadens Niveau (Ingk. Ark. Nr. 50). Stalden blev derfor flyttet over i en gammel uafbenyttet Hestemølle, der laa i Bygningens Gaard langs Voldfoden. Først i 1800 faar man gennem nogle af Løjtnant ved Ingeniørkorpset J. C. V. Steenstrup udførte Tegninger (1. Bygnings­ distrikts Arkiv) at vide, at Materialhestene formentlig har staaet i disse Stalde. Ad samme Vej erfarer man, at den sydligste Del af den lange Stald langs Svanestokkens Østside anvendes som Stald og den mellemste Del som Affutageværksted. I en af Generalmajor G. C. Støcken den 20. April 1727 udgivet Instruktion (Milit. Reskrs. I. 446) hedder det i Pkt. 22, at »Dem, der har Heste i de herværende Stalde, maa daglig ved deres Folk lade Gødningen udbringe paa de behørige Steder«, og i Pkt. 39 »Ligeledes maa det ikke tillades, at nogen har Lys om Natten i Stalde . . . . el. lign. farlige Steder, uden at det sidder i en Løgte. Ingen maa ryge Tobak, hvor der er Foder og Hø, mod 4 Rdl.s Straf, men er det en Musketer, da med Spidsrodsstraf«. Af Ord­ lyden fremgaar det tydeligt, at der er Tale om flere Stalde, ligesom man faar Indtryk af, at andre end de militære kunde have Heste staaende i dem, hvilket og- saa paa et langt senere Tidspunkt viser sig at være rig­ tigt. Allerede før 1732 maa den omtalte Inddeling af den lange Bygning paa Svanestokkens Østside have fundet Sted; thi det viser sig nu, at det sydligste Rum er 32 Fod langt og anvendes som Affutagehus, det mellemste 44 Fod langt og anvendes som Oplagsrum for Træ til Tørring, medens den nordligste smalle Del betegnes som Gennemgang fra Vagtmesterens Have til Gaarden til Sva