HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Christian IV’s Bryghus 25 deling. Som tredje Bevis kan fremføres en stor, meget ilad Bueaabning, vi fremdrog i det nu gennembrudte Ho vedskillerum; Aabningen synes at have sat de to lave Underetager i Forbindelse med hinanden gennem Hoved skillerummet. Buen er 51 cm tyk. Hvælvingerne i den nordøstre Del af Bryghuset fore kommer mig at gøre det ældste Indtryk. De kan kaldes Tøndehvælvinger med Kapper for Vinduer og Nicher. Maaske er de fra 1606—07, da Skansen opførtes. I det sydvestre Rum er der en anden og tredie Form paa Hvæl vinger; der findes regelmæssige Krydshvælvinger i to Former; den yngste med ca. 24 cm brede Ribber, der sammen med Gjordbuerne er tilsat mange smaa gule Sten, kan være udført efter sidste Brand i 1767. De ældre Krydshvælvinger i det sydvestre Rum kan være fra 1618—20, men er antagelig udført efter Branden 1632. I den nordre udvendige Facade af Flankemuren ses to store Buer, muret med meget tykke Mursten. De flade Buer kan have dannet Afslutningen paa de to indre Skydestillinger i øverste Afdeling af Stueetagen, der tid ligere er omtalt. I vestre Flankemur — mod Byen — ses ogsaa udvendigt to noget lignende Buer i den ellers saa stærkt ombyggede Mur. (Tre noget tilsvarende Buer findes paa Nordsiden i Bastionen Frederik III paa Kron borg)1). De to Buer i Bryghusets Vestmur svarer ikke til det nuværende Hvælvingssystem indenfor, som jeg ogsaa af andre Grunde formener, er senere opmuret. De to Buers Plads i vestre Flankemur lader, som General Ramsing har gjort mig opmærksom paa, antage, at den Kurtinemur, der har strakt sig ned mod den gamle I Albrecht Diirers Befæstningskunst er vist noget tilsvarende- store Buer i de ydre runde Bastionsmure, han arbejdede med. Hos Dürer forstaar jeg nærmest Buerne som en Konstruktion til at for stærke Muren med. Se W ilhelm W aetzoldt: Dürers B efestigungs lehre, 1916.
Made with FlippingBook