HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

r

374

R . B e rg

milieforhold til en Lavsmester, altid modtoges og endog favoriseredes, saa melder Lavsbogen i dette Tilfælde, at han ikke blev optaget. Grunden hertil var, at Peter, siden han var færdig med sin Lære, ikke havde været ude at rejse paa Haandværkets Vegne. Da han endnu var ung, syntes det raadeligst og gavnligst for ham, at han først forsøgte sig et Par Aar paa fremmede Steder og saa siden indstillede sig for Lavet. Da skulde han være Lavet vel­ kommen, og efter godt Bevis om et kristeligt Levneds­ forhold skulde hans Begæring billig blive efterkommet. Samme Raad fik Svenden Peter Hemmingsen. Ogsaa han var for ung og havde ikke været udenlands. Han burde derfor rejse et Aar i det ringeste under »Nationer perlustrede« for at lære noget mere. Disse Henstillinger til de to unge Mennesker var jo i og for sig meget vel paa deres Plads, men det er sjæl­ dent, at man ha r forholdt sig strengt eller kritisk over for dem, der vilde være Mestre. Et saadant Tilfælde sy­ nes dog at have foreligget 1656, da der blev nægtet Jo- chum Tedeler Optagelse. Han klagede derfor til Borg­ mester og Raad over Udelukkelsen. Alt var i Orden fra hans Side, han var trolovet, men trods alle Henvendel­ ser var han blevet holdt ude. Magistraten gav da Older­ manden et kraftigt Tilhold om snarest at lade Jochum Tedeler komme til. Hvad der ha r været at udsætte paa ham, faar man ikke at vide, men optaget blev han paa en Lavssamling den 22. Januar 1656, og »efterat han efter sin egen Bekendelse sig højligen havde forseet mod Lavet, erbød han selv godvilligen til Straf for sin Fo r­ seelse at give 30 Rd lr.« Allerede af disse Eksempler fremgaar det, at man saa vidt muligt h a r fulgt sine egne Regler og ikke ha r ret­ tet sig efter de strenge Bestemmelser, der indeholdtes i de kongelige Forordninger. Mindst af alt h a r man da efterkommet Paabudet om, at Lavsstævnerne skulde være