HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Victor Hermansen
360
sigt og ved mødende Uheld at have Dagen for sig, blev den foretaget saa tidlig som mueligt. De fra Artillerie Corpset erholdte 12 Heste bleve spændt for den store Slæde, men uagtet man gjorde adskillige Forsøg, kunde de ikke rokke den af Stedet. Herr Timmermann var for beredt derpaa, han overtog selv Commandoen og bragte Slæden paa Gled ved vel anbragte Dunkrafter. Nu kom alt, efter hans Ordre, an paa, at det maatte gaa i fuld Carriere, thi Hestene kunde kun saaledes trække Slæden, og kom man i Staae et eller andet Sted i Gaderne, vilde man kun med stor Besværlighed igjen kunne faae den i Gang. Selv steg han til Hest og førte Toget, som efter ovenanførte Forskrift gik i største Galop, og blev den store Runesten saaledes i mindre end et Quarter ført over St. Annæ Plads, Bredgaden, Kongens Nytorv, Gothers- gaden, Landemærket 0111 paa Store Kjøbmagergade og ind ad Porten til Kirkegaarden. Alt gik meget godt, paa det ubetydelige Uheld nær, at nogle Sprosser i et gammelt Stakitværk paa Trinitatis Kirkegaard blev beskadigede. Om Eftermiddagen blev den mindre Runesten ligeledes henført til Kirkegaarden og nogle Dage senere den ved Taarnet staaende Tryggevældske Runesten nedtaget og ført til det Sted, man agtede at opsætte dem paa. Et fast Fundament blev opmuret fra Grunden, hvorpaa den store Runesten skulde hensættes, og for de mindre blev ned- stampet en tilstrækkelig Del Stenbrokker. Da de Dun krafter og Redskaber, man havde erholdt til Laans fra Tøyhuset, var altfor svage til, at man turde prøve ved Hjælp af dem at rejse den store Runesten, henvendte Secretairen sig paa Commissionens Vegne til Holmens Chef Admiral Kryger, som velvillig overlod, hvad man behøvede. Nu blev den sidste Haand lagt paa Værket, og efter 3 Dages besværlige Arbejde, som medgik for at rejse dem, staae de nu paa den bestemte Plads, saaledes at de kan sees af enhver uden at være udsatte for nogen Overlast.
Made with FlippingBook