HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Hermansen

336

følge so ai den, de har i Monumenta, kan man tænke sig, at Worm ved Opstillingen af Listen har taget sit Haand- eksemplar for sig og ved hvert Afsnit overvejet, hvilke Sten der var ønskelige og hvilke ikke. Med denne Over­ sigt har han saa antagelig henvendt sig til Kongen og faaet dennes Sanktion til Indkrævningen. Det maa være sket omkring Nytaar 1651—52, og man ledes da na tu r­ ligt til at spørge, hvorfor han netop paa dette Tidspunkt fattede Planen om at indsamle Danmarks Runesten. Det havde, skulde man synes, været mere forstaaeligt, 0111 den var fremkommet, dengang han offentliggjorde sit sto­ re Runeværk i 1643, eller da han i 1650 udgav Tillægget hertil. Selv siger han dog intet herom, men Forklaringen kan maaske alligevel gives. I 1651 var han nemlig paany beskæftiget med vore Runemindesmærker. Han udgav da: „Runir seu Danica Literatura antiquissima“ og meddelte her i Kapitel 25: „De modo scribendi Danorum“ (Om de gamle Danskes Maade at skrive paa) en Oversigt over de forskellige Former, Runeindskrifterne kunde have. Han deler dem i tolv Grupper og nævner ved hver, saa vidt muligt, de fornødne Eksempler. Med Undtagelse af et Par norske er det imidlertid for den overvejende Del just de samme danske Runesten, han kort efter foranledigede indsendt. Noget Bevis for, at dette Tilfælde blev til denne Tanke, kan man selvsagt ikke føre, men Forholdet er dog saa ejendommeligt, at det er værd at bemærke. Der­ ved kunde man ogsaa forklare, at han ønskede Stenene afleveret paa den nye Regens-Kirkegaard ved Universitets- bibliotheket. Det var jo det naturlige Hjemsted for „Da­ nica Literatura antiquissima“, den ældste danske Litte­ ratur. Werlauff har forlængst offentliggjort Fortegnelsen over de Sten, som blev indkrævet i 1652, men da Aftrykket ikke er ganske nøjagtigt, og Listen i denne Sammenhæng er af særlig Interesse, vil det være rimeligt at meddele