HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

334

Victor Hermansen

æren for. Men Betydningen af denne beskedne Samling rækker langt ud over Landets Grænser. Endnu medens den havde til Huse paa Trinitatis Loft, blev den — som det første Museum i Verden — ordnet efter de tre Aldre: Stenalder, Bronzealder, Jernalder, og med denne Ordning lagde Christian Jiirgensen Thomsen, alle Tiders største Navn i dansk Museumsvæsen, Grunden til hele den mo­ derne Arkæologi. For den sidste Del af denne Udvikling — Oldsags­ kommissionens Oprettelse og C. J. Thomsens Indsats — er der andetsteds gjort udførligt Rede2, men en samlet Oversigt over de første Led foreligger ikke. Det kan der­ for nok lønne sig at sammenstille de spredte Oplysninger, trykte som utrykte, vi har om Runestenene, medens de stod ved Rundetaarn. Men det maa stærkt betones, at det kun er Stenenes Skæbne som Museumsstykker, vi her skal følge. Læsning og Tolkning af Indskrifterne vil man finde i Lis Jacobsens og Erik Moltkes nye Runeværk3. Den 9. Februar 1652 udgik der fra Danske Kancelli et Kongebrev til en Række af Lensmændene4, og det hed her, at Frederik den Tredie „var kommet i Erfaring, at paa mange Steder i Vort Rige Danmark adskillige Monu­ menter og Stene med Runebogstaver skulde være at fin­ de, hvilke Vi bedre og nytteligere eragter paa eet Sted at vorde samlede“. Han bad derfor sine Lensmænd om at sende visse nærmere angivne Sten, „naar bedst belejligt ske kan, herhid til Vor Købstæd København“, lade dem levere paa den nye Regens-Kirkegaard og faa et Bevis for Modtagelsen hos „Os elskelig og højlærde Doctor Ole Worm, Professor Medicinæ paa Universitetet“. At Frederik den Tredie selv var personligt interesseret i antikvariske Spørgsmaal, var i Samtiden en saa kendt Sag, at f. Eks. Værgerne for Aakirkeby Kirke5 lod en Kontrafejer lave en farvelagt Tegning af deres mærkelige Døbefont med Runeindskriften og sendte ham den som