HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rundetaarn 331 mus og Holten, der i Slutningen af 1852 afgav en længere Betænkning. Man er klar over, at Observatoriet i Altona snart vil have udspillet sin Rolle, og at der maatte træf­ fes en Afgørelse af dets Fremtidsskæbne, men man mente ikke, at dette havde nogen som helst Forbindelse med Ordningen af Forholdene i København. Man anbefalede at flytte Observatoriet og anfører følgende Argumenter: 1) der er ikke Plads til et fuldstændigt Observatorium paa Rundetaarn; 2) der er ikke Plads til Boliger for Astronomerne, 3) Observatoriet trænger i alle Tilfælde til en gennemgribende Fornyelse; 4) selv efter en større Reparation vil Taarnet være uegnet til Observatorium. Sagen blev nu overvejet og gjorde Fremskridt, men saa indtraf Professor Olufsens Død i 1856, hvilket jo medførte en Forsinkelse, da den nye Professor nødven­ digvis maatte tages med paa Raad. Den nye Professor blev Tyskeren Heinrich Ludwig d’Arrest, der tiltraadte i 1856. d ’Arrest var en meget dygtig Mand, der allerede havde erhvervet sig et godt Navn som Astronom, og det tør siges, at han ved sit Arbejde paa det nye Observato­ rium virkelig fik udrettet noget af blivende Betydning. I 1861 blev det nye Observatorium paa Rosenborgs Bastion taget i Brug, og alt, hvad der mindede om Ob­ servatorium paa Rundetaarn, forsvandt. Paa Platformen opførtes „Peberbøssen“, det lille Trappetaarn, der stod der til 1928. Instrumenterne fra det gamle Rundetaarn fjer­ nedes, nogle Stykker stod en Tid lang inde paa Kirke­ loftet, hvor de efterhaanden ganske forfaldt; nogle Dele blev vel ogsaa stjaalet. De tiloversblevne Dele kan endnu ses i den astronomiske Samling i Rundetaarn. F ra 1861 til Slutningen af 1927 havde Rundetaarn in­ gen Tilknytning til Astronomien. Hvad der derefter ske­ te, er velkendt og skal her kun berøres med et Par Ord. En stor Komet i 1927 henledte Borgmester Dr, E. Ka­ pers Opmærksomhed paa Muligheden af at anvende